Beskrivelse
På en af byens mest attraktive beliggenheder, er denne charmerende ejendom blevet opført i 1920 med detaljer der sjældent er set. Med de flotte byggetekniske former kombineret med både tårn og spir, finder du her et nærmest eventyrligt hjem. Det er tydeligt, at denne palævilla er blevet opført i en tid, hvor den ideale skønhed med gennemtænkt arkitektur og stolte håndværksmæssige traditioner går hånd i hånd. Dit kommende hjem er tegnet af den århusianske arkitekt V. Puck, der tydeligt har haft sans for såvel de udvendige detaljer som de indvendige. For indenfor finder I både masse af kvadratmeter, højloftede stuer en suit med sildebensparket, åben pejs, læsehjørne i tårnets runding, og med det skønne lysindfald opnår man en hjertevarm atmosfære, der danner de skønneste rammer for nærvær med familie og venner.Selve indretningen giver plads til den pladskrævende familie, eller den kvalitetsbevidste køber, der i stueplan kan udfolde sig i de rummelige stuer, uanset om det er spisestuen, opholdsstuen eller i tilbygningen hvor årstiderne i haven kan følges tæt via de store gulv-til-loft vinduer. Derudover finder du et hyggeligt køkken der giver rig mulighed for at udforske sine madkundskaber, ligesom du fra den imponerende hall har adgang til nydeligt gæstetoilet og opgang til 1. sal via det flotte trappeløb. På 1. salen, der er i to forskudte niveauer, finder du masterbedroom i tårn-hjørnet, hvor du kan nyde morgenkaffen og udsigten, ligesom der med et stort påklædningsværelse skabes en afdeling der vil være en drøm for et hvert par. Derudover byder 1. sal på et flot brusebadeværelse, tre gode værelser hvor det ene har udgang til den solrige altan. Udover de mange boligkvadratmeter, “gemmer” der sig en unik mulighed oppe på det uunyttede tagrum, hvorfra man har en fantastisk udsigt.Når turen på mountainbiken er overstået ude i skoven, eller vinterbaderen har fået sin morgendukkert, er der nem adgang til underetagens bad og sauna, hvor varmen og roen også kan nydes. Underetagen rummer bl.a. også plads til vin-kælder, “billiard- og bar”-rum, gæstetoilet eller plads til teenageren.Udenfor kan solen nydes hele dagen, og med de hyggelige kroge samt den overdækkede terrasse er haven prikken over iet. Ønsker du at opleve denne smukke ejendom, så kontakt Estate Aarhus C på tlf. 8612 0034….