Beskrivelse
Charmerende villa ved Nørreskoven i Gl. Gjesing
Det er ikke uden grund, at Gl. Gjesing er et af Esbjergs mest populære kvarterer. Her er man nemlig tæt på både skoven, byen, skole og indkøbsmuligheder. Med dette hus på Golfvej er der endda skruet endnu højere op – her har I nemlig Nørreskoven som bagbo mod syd, så sætter i en låge i raftehegnet, der omgiver grunden, kan I gå direkte ind ud i naturen. Huset trænger til en opdatering, så I får også mulighed for selv at præge det med jeres personlige stil.Der er tale om en villa på 161 m2 i halvandet plan med rum i mere eller mindre oprindelig stil. Det giver frit valg på alle hylder, når det kommer til indretning samt valg af materialer og farver.Huset byder i dag på separat køkken, vinkelstue, to soveværelser og to badeværelser. Der er mulighed for at åbne mellem køkkenet og den store vinkelstue og dermed skabe et moderne køkkenalrum, og derudover kan førstesalens stue indrettes som et toplækkert soveværelse, hvorfra der er adgang til den hyggeligste tagterrasse. Haven indrammes af flot opvokset beplantning, der ligesom huset også godt kunne trænge til at blive gået efter. Nogle timer med beskæringssaksen bringer jer dog et langt stykke ad vejen, og I kan sagtens vente til næste sommer, for selvom haven er lidt vild, er den overvejende skøn, læfyldt og solrig.Men lad os hurtigt smutte en tur tilbage i skoven, som er en af de vigtigste grunde til at flytte ind her. Nørreskoven tilbyder vandrestier, naturlegeplads, discgolfbane og dyrehave, og når du vil en tur ind til midtbyen eller til stranden, kan du følge skovstier hele vejen. I Gjesing ligger Esbjerg Storcenter samt flere varehuse, herunder Bilka, Biltema og Bauhaus.En villa, der kan det hele og lidt til – Book en fremvisning hos Estate.~…