Beskrivelse
På en tilbagetrukket beliggenhed fra vejen med en dejlig grund der løber helt ud i bydammen udbydes denne solide og skønne villa fra 1981.Ejendommen er opført til både bolig og erhversformål, idet ejeren var selvstændig malermester og derfor havde både lageropbevaring og kontorfacilieteter i ejendommen foruden boligen.Huset er derfor i stueplan indrettet med stor garage med port, 3 gode disponible rum med mange muligheder. Pt er der bl.a. indrettet skønt værksted i et af rummene. Det bemærkes at der ikke er tale om kælder, men stueplan med gode store vinduer og massere af lys.på 1. sal er der fuldt udnyttet 64 m2 heraf 54 m2 godkendt til boligformål og et enkelt rum på ca. 10 m2 (kontor) registreret til erhverv. De 54 m2 bolig er særdeles velholdt og fordeler sig på soveværelse, funktionelt køkken, som er placeret op mod den store vinkelstue med stort vinduesparti og udgang til altan/svalegang. Så ønskes der istedet et stort køkken/alrum, er der mulighed for dette. Derudover er der ældre, men funktionelt badeværelse med brus og installation for vaskemaskine. Med til huset følger en dejlig grund med den gamle bydam for enden af haven. Syd og øst for huset er der terrasse hvor fra solen kan nydes med kig til den lille fine sø. Sønderhå er et lille hyggeligt landsby med fribørnehave, anerkendt friskole, pengeinstitut og et godt lokalsamfund beliggende med kort afstand til Nationalpark Thy, Istrup Plantage, og midt mellem hav og fjord. Ca. 9 km. til Vesterhavet og 11 km. til Limfjorden. Nærmeste indkøb kan gøres i Snedsted eller Koldby ca. 5-7 km. herfra eller i Vorupør 12 km. herfra.Alt i alt en spændende og solid ejendom med rigtig mange muligheder, hvad enten det er som fritidshus, helårsbolig eller blandet bolig og erhverv (uden produktion).Kontakt Estate Thy for at få mere information om mulighederne på denne ejendom, eller book en fremvisning på 9791 1711….