Bystedvej 10 2, 4500 Nykøbing Sj

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Sjældent vedligeholdt bolig i attraktive Rørvig Park!

Åbent hus med tilmeldingskrav 18/5 – klik på billede –

Velkommen til Bystedvej 10, lejlighed nr. 2 i Rørvig Park. Her udbydes en ekstremt velholdt ferielejlighed til salg til dig, som ønsker et strejf af luksus og afslapning på samme tid – og så er den flotte lejlighed beliggende på den måske mest rolige beliggenhed i foreningen, uden kig til naboer i køkken og stue. Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor.

Fra lejlighedens lille flisebelagte forhave mod øst hvor man også har et godt opbevaringsskur, træder man ind i den indbydende fordelingsentre med fin plads til sko og overtøj. Herfra videre adgang til godt regulært soveværelse med indbygget klædeskab. Badeværelset byder på den rene komfort. Foruden bruseniche, er her også spabad og sauna. Køkkenalrummet med direkte udgang til den vestvendte terrasse i rolige omgivelser, inviterer til utallige hyggelige aftentimer ved spisebordet. Om sommeren vil terrassen være en naturlig del af rummet, hvor man sidder ugenert ud til et lille grønt areal. Lige præcis terrasserne i denne del af foreningen, er lidt dybere, netop fordi man ikke har en ny bygning over for. 1. salen byder på en dejlig opholdsstue, højt til loftet og loft til kip. Her er adgang til stor altane mod vest, som igen ligger ugenert i forhold til indkig fra naboer. Her er et fantastisk lysindfald – dette skal opleves! Man har ydermere endnu et godt soveværelse samt et stort toilet med vaskesøjle. Lejligheden fremstår generelt i rigtig flot vedligeholdt stand og har kun haft én ejer, som har passet rigtig godt på den. Den har eksempelvis aldrig været udlejet.

Rørvig Park byder på den hyggeligste feriestemning – her er stor fælles pool, tennisbane og masser af grønne arealer. Alle udvendige arealer bliver vedligeholdt via betaling til fællesudgifter, og det er bl.a. dét der gør det til det perfekte feriested. Her skal I nemlig ikke tænke på noget – bare koble fra, og nyde hinanden og den befriende stemning, imens børn/børnebørn plasker rundt i poolen eller tager et slag tennis. Området er især kendt, for det gode og venlige naboskab, hvor man lægger stor vægt på at respektere privatlivet, men til tider, være fælles om at skabe en hyggelig og god stemning.

Området omkring Rørvig Park er skønt. Fra ejendommen er ca. 1,5 km til sandflugtsplantagen, som byder på skønne og naturrige gåture. Ca. 2 km til en af Danmarks absolut bedste sandbadestrande, med livreddertårn (i højsæson) og parkeringsmuligheder. Kun 2 km herfra ligger Rørvig by, med gode indkøbsmuligheder, hyggelige restauranter samt Rørvig havn, som oser af sommerstemning med bl.a. isbod, altid friskfanget fisk i sommerperioden, og rig mulighed for krabbefiskeri for børn og barnlige sjæle….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bystedvej 10 2, 4500 Nykøbing Sj1.595.000 kr.15.190 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.828 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: BStørrelse: 105 ㎡Grund: 21679 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1980