Rosenvænget 15, 6541 Bevtoft

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velkommen til Rosenvænget 15, hvor du kan få nogle dejlige rammer til familien.

Åbent hus med tilmeldingskrav 18/5 – klik på billede –

I et godt og børnevenligt kvarter mødes du her af denne rødstensvilla på en lukket villavej. Villaen byder på nogle gedigne og familievenlige rammer. Herfra er der kort afstand til byens købmand, skole mm. Derudover er her også et naturskønt område omkring Gels Å, som kan nydes til fulde.

Her får du gode og velindrettede 155 m², som er fordelt i et plan. Fra entréen hvor du bliver budt velkommen, er et gæstetoilet, og videre herfra er køkkenet med nydeligt inventar og mulighed for en spiseplads, så man kan være sammen omkring madlavningen og lektielæsningen. Herfra træder du ind i den rummelige stue, hvor der er rig plads til at være sammen på. Stuen er lys og indbydende, idet der kommer et godt lysindfald fra det store vinduesparti. Videre er to gode værelser og den lille mellemgang giver adgang til yderligere to værelser. I denne afdeling er også husets badeværelse, som er med både bruseniche og badekar. I bryggerset har du plads til vaskemaskine og opbevaring.

En god størrelse have, der er yderst velanlagt med nydelige bede. Den sydvestvendte terrasse er delvist overdækket, og indbyder til fuld nydelse af sommeren med grillhygge. Herudover er her et drivhus, hvor der kan dyrkes grønsager.

Den tilhørende rummelige garage er på 57 m² og har et værksted.

Bevtoft er en hyggelig lille by med et stærkt sammenhold, der var medvirkende til at byen i 2019 blev kåret som Årets Lokalsamfund. Derudover er her en købmand, børnehave og skole til 6. klasse. 7.-10. klasse undervises i Vojens. Hertil er indsat skolebusser. Skolegang kan også foregå på STUK i Toftlund ca. 10 km fra Bevtoft. I fritiden er der mulighed for idrætsaktiviteter i byens hal. Ligesom der årligt arrangeres ringridning og byfest. Der er gode busforbindelser til Vojens, Haderslev og Aabenraa, hvor der findes gymnasium, handelsskoler og andre fagskoler mv. Derudover er der ca. 20 min. kørsel til større byer og strand….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rosenvænget 15 , 6541 Bevtoft795.000 kr.4.947 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.541 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 155 ㎡Grund: 1019 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1974