Beskrivelse
Arkitekttegnet eksklusiv villa med fantastisk uderum i Liseborg
Denne villa har et smukt samspil med det velindrettede uderum og den fremstår yderst stilren i sit udtryk og samtidig er den praktisk og velindrettet med plads til både hverdagslivet og når der inviteres gæster. Villaen ligger på en lukket vej i et område nær pasningstilbud, skoler, Liseborg Centret med et bredt udvalg af aktiviteter samt Bilka og flere øvrige indkøbsmuligheder tæt på. I det nære miljø er der et godt sammenhold, hvor man dyrker det sociale, og her er der en god aldersspredning mellem naboerne, så alle kan passe ind. Sælger har sammen med en lokal arkitekt i 2011 skabt denne enestående villa, der er opført i tidløse kvalitetsmaterialer. Der er ikke gået på kompromis med kvadratmeterne og her venter imponerende 197 kvm plus 39 kvm indbygget carport med udhus og et anneks på 40 kvm. Det velanlagte uderum indbyder til afslapning på flere niveauer og det store orangeri er en perle, der hurtigt bliver jeres foretrukne opholdssted allerede fra det tidlige forår til langt hen på sensommeren. Villaen er nedtonet ud til vejen, men når man træder inden for åbner den sig op med lofter, der går i kip med akustikplader, der sikrer en god lyd i de store rum. Der er valgt smukke klinke- og trægulve, der er installeret et ventilationssystem og centralstøvsuger og der er gulvvarme overalt. Det centrale samlingspunkt er det rummelige køkken-alrum med en lille trappe ned til stuen, hvor de store vinduer lukker lyset ind og den indbyggede brændeovn bidrager med varme. I denne del af boligen ligger en afdeling med walk-in closet, et soveværelse og badeværelse. Fra alrummet kan man gå ud i entréen, hvor der også ligger et praktisk bryggers, ligesom der er indgang til et kontor, et viktualierum og en afdeling med 2 værelser og et badeværelse. Køkkenet er veludstyret med bl.a. Quooker Cube og vinkøleskab, og der er direkte udgang til terrassen. Uderummet er anlagt i flere plan med terrasser, græsplæne og dekorative buske og træer. Her har man en åben udsigt hen over tagene med skoven i baggrunden. I det isolerede anneks er der gode anvendelsesmuligheder….