Beskrivelse
Skønt atmosfære fyldt rækkehus i 4 plan
Velkommen til Bomporten 38 beliggende på rolig blind vej i det centrale Vangede. Her er mulighed for at blive de nye ejere af dette charmerende og hyggelige gulstensrækkehus i 4 plan opført i 1944.Huset har været ejet af samme ejer i 30 år og her er en rigtig god atmosfære. Sælger har løbende vedligeholdt huset gennem årene.Alle 4 plan er veludnyttet og her er ingen spildplads og velkomsten til ejendommen er forrygende med kig til trappeforløbet helt til 2.sal. Allerede i entréen kan man mærke en god stemning af et hyggeligt hjem. Herfra er trappeforløb til 1. og 2. sal, samt ud til køkkenet. Der er åbnet op med direkte adgang til den store stue.~ Husets entré er møblérbar og fører ind til dejlig vinkelstue samt nedgang til husets kælder. Den dejlige stue ligger i forbindelse med køkkenet og har direkte udgang til skøn overdækket terrasse med åbning ud til charmerende velanlagt have. Her er store stenterrasser og græsplæne. I enden af haven er der låge ud til en fælles sti for rækkehusenes ejere samt lille skur til opbevaring. Husets 1.sal byder på stort forældresoveværelse og 2 gode børneværelser. Badeværelset er af en god størrelse med toilet og badekar. Fra 1. salens repos fører en flot trappe op til den udnyttede 2. sal. Her er små 20m2 som byder på utallige anvendelsesmuligheder. Husets kælder med trappe ned fra entréen er god, tør og anvendelig. Her er toilet, mulighed for bad samt egen indgang fra vejen og derudover dejligt stort og anvendeligt disponibelt rum samt vaskekælder.Ejendommens placering byder på gode indkøbsmuligheder på Vangede Bygade og i Gentoftegade. Skoler og institutioner ligger lige rundt om hjørnet. Det tager 5 min. at komme til enten Nymosen eller Gentofte Sø. Der er gode muligheder hvad angår offentlig transport enten i form af bus eller S-tog fra Vangede station, der bringer dig til Rådhuspladsen på 20 min. Kontakt Nybolig Gentofte for en fremvisning…