Beskrivelse
Her har du muligheden for at erhverve dig en skøn lille helårs -eller fritidsbolig. Ejendommens boligareal på 60 m2 henvender sig nok mest til den enlige, parret eller som et hyggeligt sommerhus. Du bor midt i Højer by og samtidig med kort afstand til al den skønne natur du finder i og omkring Vadehavet – midt i Nationalpark Vadehavet. Højer by har netop gennemgået en større byforfornyelse med flotte belægninger, smukke og hyggelige torve og forskønnelse af byens huse. Derudover er der bl.a. byens flotte mølle, skole, daginstitutioner og et rigt kulturliv. Selve boligen fremstår med hvidmalede ydervægge, tag af eternitskifer samt termosprossevinduer. Indretningen består af entre, køkken med lille spiseplads og inventar i bøg, badeværelse med bruser og vaskemaskine samt hyggelig stue med brændeovn og udgang til det lille gårdareal. Fra entreen trappe til 1. sal med repos, soveværelse og værelse. Der er bl.a. trægulve og synlige loftsbjælker. Bemærk her at højden nogle steder er ca 1,90 – 2,00 m og derfor ikke egner sig til garderhøje personer. Opvarmning sker ved elvarme suppleret med førnævnte brændeovn. Elforbrug det seneste år har været kr. 11.000 incl. husholdningsstrøm. Til ejendommen hører et mindre gårdareal på ca 15 m2 beliggende øst for huset og med førnævnte udgang fra stuen. Der er plads til bord og stole og en grill. Ejendommen er bevaringsværdig i kategori 5, dvs ejendommens ydre fremtræden. Dette er ikke en fredning, men alene at man bevarer det ydre fremtræden. Et nemt og hyggeligt lille hus….