Beskrivelse
Frisk luft, åbne vidder og idyllisk udsigt over markerne - dette kan blive en fast del af jeres hverdag, hvis denne ejendom i Ugerløse bliver jeres nye hjem. Her er tale om en villa i halvandet plan, hvis indretning passer perfekt til den lille familie. Med til boligen følger et udhus og et skur, og I får tillige en nem og overkommelig have.Ejendommen er fra 1938, og den præsenterer sig med hvid facade, sortmalet sokkel og klassisk, rødt tegltag.Inden døre bydes I velkommen i en møblerbar entré, og herfra er der direkte adgang til hjemmets rummelige stue. Stuen får et naturligt lysindfald fra sydøst, og en brændeovn sørger for ekstra varme på de kølige vinterdage.Stueplanet indeholder herudover et hvidt elementkøkken og et badeværelse med vaskefaciliteter, og slutteligt er her en baggang og et soveværelse. Sidstnævnte suppleres af yderligere to værelser, der er placeret på husets førstesal.Grunden er på 624 kvadratmeter, og haven grænser op til det kønne landskab med marker og skovstykker. Haven er for indeværende anlagt med plæne og en fliseterrasse, og her er også et mindre drivhus.I kan se frem til at blive en del af et hyggeligt landsbymiljø, der huser alt, I har brug for i det daglige. Her er det således kun nødvendigt at have orden i cykeludstyret, for cyklen bliver højst sandsynligt jeres foretrukne transportmiddel. Cykelturen til Ugerløse Skole tager eksempelvis kun fem minutter, og nær skolen finder I byens friluftsbad samt tennis- og boldbaner. Ugerløse Idrætsforening har mange forskellige idrætstilbud, og foreningen arrangerer også flere sociale arrangementer, såsom sommerfest, julefest og fastelavn. Ugerløse har endvidere daginstitution samt en DagliBrugsen, hvor indkøbene kan klares….