Beskrivelse
Villa på stor grund med potentiale
I Søst mellem Rødekro og Aabenraa venter en stor grund og en landlig beliggenhed på jeres fremtidsplaner. Boligen må forventes renoveret, så rammerne matcher jeres behov og boligdrømme, og med i alt fire værelser og gode opholdsrum er der plads til den store familie. Huset har også nyere vinduer. Der er mindre end én kilometer til skoven, og med bus 600 meter fra ejendommen er det let at komme rundt. Skole, pasningstilbud og indkøb findes i en radius af omtrent fire kilometer, og det er nemt at smutte til enten Aabenraa eller Rødekro efter nichebutikker. Der er også togstation i Rødekro med forbindelser videre rundt i landet, ligesom I via motorvejen får pendlermuligheder. Den store grund trænger til et løft, men det er ikke svært at se, hvordan de grønne fingre kan forvandle omgivelserne. Det store køkken bliver attraktivt at renovere, og der er tilmed plads til spisekrogen herude, mens den tilstødende vinkelstue er perfekt til langbordet og den bløde sofa. I har fra boligen adgang til to disponible rum og et skur, mens stueplanet fuldendes af et værelse og et badeværelse med plads til vaskefaciliteterne. Ovenpå er et af højdepunkterne stuen med loft til kip, synlige bjælker og et kæmpe glasparti i gavlen. Der er også tre værelser, og fra to af disse kan I gå ud på en vestvendt altan. Her får I en ejendom med potentiale, så book en fremvisning og se alle mulighederne….