Beskrivelse
Velholdt familievilla i Galten
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/5 – klik på billede –
På Valmuevej 2 i Galten ligger denne velholdte og moderne bolig fra 1996. Boligen er blevet tilbygget i 2005 med en vinkel på stuen. Hele boligen er desuden tilført genvex, hvilket sikrer et sundt og behageligt indeklima. Boligen er på i alt 142 m2 og har en indbygget carport på 24 m2.
Nuværende ejer har sørget for at holde boligen ved lige, og har blandt andet udskiftet bordpladerne i køkken, bryggers og begge badeværelser. Boligen byder på en moderne planløsning med et åbent køkken/alrum, en rummelig stue, bryggers, fire soveværelser og to badeværelser.
Fra carporten er der desuden adgang til et praktisk disponibelt rum, som kan bruges til opbevaring af haveredskaber og lignende. Den skønne vestvendte terrasse og den nemme plæne giver mulighed for at nyde sommeraftenerne i fulde drag. Her er god plads til både grønne fingre og børneleg og boldspil. Der er desuden flere terrasser rundt om biligen, så I kan nyde solen mange timer i løbet af dagen.
Valmuevej 2 er beliggende i Galten by, som byder på gode indkøbsmuligheder, detailforretninger, biograf, skole, daginstitutioner, fritidstilbud, padel hal, m.m. Galten er desuden beliggende med blot 20-25 min. kørsel til hhv. Aarhus og Silkeborg.
Alt i alt er der tale om en skøn villa, som er klar til at byde en ny familie velkommen. Med den moderne planløsning, de velholdte faciliteter og den praktiske beliggenhed, er der lagt op til nem og behagelig hverdagsliv på Valmuevej 2….