Beskrivelse
Sjældent udbudt 4-værelses lejlighed med altan på Frederiksbjerg
Beliggenheden:Her befinder vi os i den vestlige del af Frederiksbjerg ved Harald Jensens Plads og med kort afstand til Ingerslevs Boulevard. Lejligheden ligger i en hyggelig karré med plads til leg og hygge for alle aldersgrupper. I nærområdet kan du nyde godt af to ugentlige markedsdage på Ingerslevs Boulevard, indre Frederiksbjergs fantastiske stemning, et grønt åndehul ved Frederiksbjerg Bypark og så er der samtidig kort afstand til både vandet og skoven.Indretningen:Lejligheden har den helt rigtige og klassiske Frederiksbjerg-stil med entré i forbindelse med en fordelingsgang. Mod gaden ligger to flotte stuer en suite med store vinduespartier og et enormt lysindfald. Stuerne har selvfølgelig smukke stuklofter og originale plankegulve. I forlængelse af spisestuen ligger et godt soveværelse med en stor, indbygget skabsvæg fra gulv til loft. Ydermere er der endnu et stort værelse med rigtig god plads. Badeværelset, som er moderniseret i 2015, har gulvvarme og vindue til det fri. Materialevalget er klassisk og tidløst. Køkkenet er ligeledes fra 2015. Her er tale om et stort, stilrent kvalitetskøkken med alt i hårde hvidevarer, spiseplads og udgang til lejlighedens vestvendte altan. Ejerforeningen er velfungerende og husdyr er tilladt i ejendommen.Kontakt Nybolig Aarhus C – Bruuns Bro Lejligheder på tlf. 8617 4011 for en god og kompetent fremvisning….