Voldum-Rud Vej 118, 8370 Hadsten

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Den skønneste have og udsigt!

Åbent hus med tilmeldingskrav 24/5 – klik på billede –

Her på Voldum-Rud Vej 118 skal du ikke lade dig snyde af, at der på papiret kun står registreret 103 m2 beboelse. Med i købet får du nemlig en rigtig god kælder, der på grund af den skrånende grund er god frihøjde til den ene side, det vil sige, at her er ganske almindelige vinduer og et godt lysindfald. I denne gode kælder finder du 2 rum i boligstandard, et godt stort rum til hobbyaktiviteter, spillerum til ungerne, hjemme-biograf, eller lige hvad du nu gerne vil bruge det til. Der er også et badeværelse i kælderen, ligesom der er et fyrrum/værksted/vaskerum. Har du store børn, er jeg sikker på, de meget gerne vil overtage denne kælder, hvor der endda er egen indgang, så de ikke behøver at vække dig, når de kommer lidt sent hjem. Og så lige en ting mere, der skal nævnes ved denne kælder: den har udsigt, ja endda en god en af slagsen!

Går du med os op i stueplan, så kan vi her præsentere dig for 2 værelser, gæstetoilet af god størrelse og entré. Der er også køkken og vinkelstue, og disse ligger op ad hinanden, så er ønsket et køkken-alrum, er der altså mulighed herfor. Dette vil give et skønt, stort og meget lyst rum. Fra stuen er der udgang til den hyggeligste udestue og videre udgang til svalegang. Og ja, jeg behøver vel ikke at fortælle, at udsigten her er endnu bedre end i kælderen?

Til huset hører også en god, muret garage med et rummeligt redskabsrum i enden.

Haven, der er let skrånende, er virkelig skøn med sit drivhus og gode lækroge. Haven støder op til åbnemarker, hvor du vil opleve de græssende heste.

Voldum har en velfungerende fri-skole, indkøb, sportshal, børnehave og dagplejere. Voldum er en aktiv landsby, som er kendt for at have et godt lokalsamfund. Placeringen er mellem Aarhus og Randers og det er nemt at komme til f.eks. Hadsten. Der er busforbindelser til både Hadsten og Randers….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Voldum-Rud Vej 118 , 8370 Hadsten1.295.000 kr.8.331 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.394 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 103 ㎡Grund: 1110 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1968