Beskrivelse
Stor familievilla på lukket vej i det attraktive Trækvarter
Nu har EDC Kjellerup fornøjelsen at byde dig velkommen i denne skønne familievilla beliggende for enden af lukket vej i et dejligt villakvarter med grønne områder. Villaen fremstår yderst velholdt og opført i gode gedigne materialer. Boligen har gennem tiden gennemgået flere moderniseringer så den i dag fremstår lys og moderne.
Boligen er på hele 193 m² og stueplan indeholder bl.a.: praktisk bryggers med direkte adgang til lyse Designa køkken fra 2007 i åben forbindelse med spiseafdeling. Fra alrummet går man videre ind i den store lyse vinkelstue med udgang til den anlagte terrasse mod syd. Derudover lyst badeværelse fra 2013 med gulvvarme og entré. Boligen råder over hele 5 værelser fordelt på de to plan og på 1. salen er der også en stue samt husets andet badeværelse. Man fornemmer tydeligt at ejendommen er passet og plejet godt af sælger igennem tiden og særdeles rummelig med en god planløsning.
Haven er dejlig lukket og indrettet med flere gode hyggekroge, hvor man kan være helt privat. Det er som en lille grøn oase hvor solen kan nydes. Området har et godt stisystem og grønne områder, hvor områdets børn frit kan lege. Derudover sportsforeningen ved Bjerget samt ArenaMidt, gode indkøbsmuligheder, skole og nu kommende børnehave tæt ved.
Så søger du en bolig i det midtjyske, tæt på alle hverdagens fornødenheder og kun 15 minutters kørsel fra motorvejen mellem Aarhus og Herning. Så er denne villa på Avnbøgen 34 et rigtig godt bud, book din personlige fremvisning hos EDC Kjellerup allerede i dag på tlf. 8688 2822….