Beskrivelse
Charmerende villa med hyggeligt gårdmiljø
Nu har vi fornøjelsen af at udbyde denne charmerende villa, beliggende centralt i Gadbjerg. Villaen har en parklignende og vedligeholdelsesnem have, samt et hyggeligt gårdmiljø placeret privat bagved boligen. Lokalområdet byder på et fantastisk lokalsamfund, med skole op til 6. klasse, sportsmuligheder, samt lokal købmand i byen.Boligen byder på en åben plantegning, med entre, badeværelse, og køkken-alrum og stue placeret i stueplan. På førsteetagen finder I et repos, med mulighed for indretning som kontor el. andet, samt ét værelse. Foruden hører til boligen en garage, med indrettet bryggers. Man bliver budt velkommen i boligens lyse og åbne entre. Herfra er der adgang til boligens badeværelse, der er holdt i lyse materialer, og fremstår pænt og nydeligt, samt med gulvvarme. Fra entreen bliver I ledt ind i boligens leverum. Her er indrettet med et lyst køkken, indrettet helt uden overskabe, for at bevare rummeligheden. Foruden byder det store leverum på god plads til både spiseplads og sofaområde. Førsteetagen er indrettet med loft til kip, i både repos og soveværelset. Udenfor får i et hyggeligt lille terrassemiljø, der om sommeren skaber en fantastisk oase, hvor familien kan nyde aftenerne. Den store have er meget velholdt, og indbyder til alle sommerens lege- og boldaktiviteter. Her får i muligheden for at erhverve en charmerende og velholdt villa i et fantastisk mindre lokalsamfund, hvor alle hverdagens fornødenheder fortsat er tæt på. Fra boligen er det muligt at nå Jelling på 10 min. i bil, samt kun 20 min. ind til Vejles centrum. Boligbutikkerne Vejle & Jelling kan hjælpe dig med finansieringen af din nye bolig. Kontakt os, og lad os guide dig igennem hele processen….