Vejlby Klit 107, 7673 Harboøre

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lyst og velholdt fritidshus tæt på købmanden og stranden – skønne terrasser

Nu kan I få fat i dette skønne, velholdte sommerhus, som ligger helt centralt i den populære og livlige ferieby Vejlby – og dermed også tæt på stranden. Fritidshuset byder på en lys indretning med et stort opholdsmiljø foruden tre gode værelser, men det er alligevel lige før, at de mange skønne terrasser omkring huset udgør det bedste træk.

Mere praktisk kan en beliggenhed næsten ikke blive. Faktisk får I den lokale købmandsbutik som genbo, mens afstanden til stranden er på få hundrede meter, og der er sti derned. Selvom beliggenheden er central, er grunden effektivt afgrænset med hjælp fra hybenroserne, og i tillæg er de mange skønne udemiljøer skærmet godt af. Klitterne ved stranden er dog høje nok til, at I kan se dem over beplantningen.

Fritidshuset er fra 1987, men husets flotte stand giver et langt yngre udtryk. Ude sættes den hyggelige stemning af den mørkegrønne træfacade, som matcher omgivelserne flot, og den tilhørende garage er holdt i samme nuancer som fritidshuset. Den nemme grund er på 871 m², og der er anlagt terrasser stort set hele vejen rundt om huset, så I får de bedste betingelser for at følge solen. De mange hyggelige uderum ledsages endda af en overdækket terrasse fra 2022, som giver jer gode kort på hånden, når sommervejret er drilsk.

Indenfor venter 92 m², som fremstår lyse og indbydende fra ende til anden. Der er i dag tre gode værelser, men det vil være nemt at genetablere et fjerde værelse ved køkkenet, som for nuværende benyttes som en lys og charmerende spisestue. Køkkenet indgår i forvejen i et åbent rumforløb med opholdsstuen, hvor brændeovnen netop har fået følgeskab af en ny varmepumpe i 2023.

Køkkenet fremstår pænt og velholdt med hvide elementer og træbordplade, og ligeledes har badeværelset et tidløst udtryk med hvide klinker og pladsbesparende glasbruseniche. Badeværelset er dertil udstyret med vaskemaskine, og afrundingsvis har vådrummet også en sauna tilknyttet.

Vejlby er et rigtig skønt og populært sommerhusområde, hvor der er plads til at koble fra og nyde ferien i rolige naturskønne omgivelser. Og samtidig kan du ikke langt herfra også deltage i de mange aktiviteter, som findes i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, som kendetegner vestkysten. Netop ved vandet møder du unikke naturoplevelser året rundt, og en cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en sommeroplevelse værd.

Vesterhavet med sin brede sandstrand er det helt store trækplaster for både turister og lokale, der elsker at komme til dette område i løbet af hele året.

Aktiviteterne omfatter blandt andet ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din ferie, er det her et rigtigt godt område. Der er desuden kort afstand til rigtig gode indkøbsmuligheder i Harboøre og i sommerhalvåret er der både restaurant og købmand i gåafstand fra sommerhuset. Området ligger et lille kvarters kørsel fra Lemvig og Thyborøn, som begge er havnebyer ud til Limfjorden. Her summer det af liv, især om sommeren, med hyggeligt havnemiljø, flere dagligvarebutikker og masser af detailhandel. Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det muligt at tage det lokale og charmerende tog, VLTJ.

Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på tlf. 96 63 40 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vejlby Klit 107 , 7673 Harboøre1.195.000 kr.11.998 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.535 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 92 ㎡Grund: 871 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1987