Kuhlausgade 33, 2100 København Ø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Historisk rækkehus med lyse rum, solrig gårdhave og central beliggenhed

Det er ikke hver dag, at et af de charmerende rækkehuse i Komponistkvarteret udbydes til salg. Det eftertragtede område er nemlig populært af en årsag, for her får I ægte landsbystemning og rolige omgivelser helt centralt i storbyen. En unik kombination, der nærmest kun findes her. Selve indretningen byder ligeledes på yderst fordelagtige forhold. Huset var i sin tid tiltænkt tre separate familier, men er i dag omdannet til én stor bolig, hvor hver en kvadratmeter er veludnyttet, og både børnefamilien eller parret, der gerne vil tilbage til byen, nemt kan finde sig til rette. Huset fremstår derudover gennemgående istandsat med velovervejede materialevalg og funktionelle detaljer, der gør, at I bare kan flytte lige ind og starte hverdagen. I stueplan får I glæde af en rummelig stue med brændeovn, og herfra er der åbnet op til et moderne køkken med alt i hårde hvidevarer. Samværet kan hurtigt indfinde sig i det lyse og indbydende rum, og her er lagt op til indretning med både spisebord og sofaer. Fortsætter I ovenpå, finder I hele tre værelser på førstesalen samt to gode værelser på anden sal. Det suppleres yderligere af en rummelig hems, og med et godt brusebadeværelse på anden sal såvel som et kæmpe badeværelse med kar og et oplagt bryggers eller vaskerum i kælderen kan I se frem til en velfungerende hverdag. Et af højdepunkterne ved at bo her er uden tvivl den hyggelige gårdhave og inviterende forhave, der følger med rækkehuset. Fra det store fællesrum i stueplan får I via dobbelte glasdøre adgang til den skønneste træterrasse, der leder videre ned til en privat baghave med eftermiddagssol. Kalder vejret derimod på en kop morgenkaffe i solen, kan I slå jer ned foran hjemmet, hvor der er sol hele formiddagen, og hvor I også kan sidde ganske uforstyrret. Rækkehusene, der var opført i 1892, blev oprindeligt bygget til de ansatte på B&W-farbrikken, og det fornemmes helt bestemt, at kvarteret lægger op til et stærkt fællesskab, hvor naboer har mulighed for at komme hinanden ved og give en hjælpende hånd, mens husets private udeområder giver jer mulighed for at trække jer tilbage. Vi forstår godt, hvis I allerede har forelsket jer i rækkehuset på Kuhlausgade 33, og vi kan hertil glæde jer med, at beliggenheden næppe trækker ned. Bor I her, har I gåafstand til nærmest alt med flere velassorterede indkøbsmuligheder, skoler og daginstitutioner omkring jer. Rekreative områder som Svanemøllestranden, Ryvangens Naturpark, Fælledparken og Nordhavns havnebassin er alt sammen inden for kort rækkevidde, og med S-tog lige ved siden af adressen samt metro indenfor ti minutters gang ligger København i sandhed for jeres fødder her. Skynd jer endelig at tage kontakt for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kuhlausgade 33 , 2100 København Ø12.995.000 kr.77.490 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.840 kr/mdrRækkehusEnergimærke: EStørrelse: 151 ㎡Grund: 82 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1892