Beskrivelse
Med god beliggenhed på stille og rolig villavej i Hjerting med kort afstand til skole, fritidsfaciliteter, sport, indkøbsmuligheder, Marbæk plantage samt strand, tilbydes flot og meget velholdt fuldmuret “Bammeskov” villa. Villaen fremstår velindrettet, funktionel og moderne indrettet med separat forældre- og børneafdeling og forskydning i niveau mellem alrum og opholdsstue. Præsentabel og nem forhave med flisebelægning til dobbelt carport og indgangspartier. I forbindelse med carporten er der et stort redskabsrum. Baghaven, der er anlagt så den kræver et minimum af pasning fremstår lukket og ugenert med flisebelagte terrasser, den ene med stor medfølgende markise. Der er flisebelagt “gangsti” om hele ejendommen. Indvendigt tilbydes følgende (se også plantegning): Entre med flisegulv og plads til overtøj. To store, lyse værelser begge med trægulv. Lyst gæstebadeværelse med pænt inventar. Baggang/bryggers med direkte adgang fra carporten og masser af skabsplads. Stort, lyst køkken/alrum med ovenlys vinduer, loft til “kip”, brændeovn og dør til stor fliseterrasse med tilhørende fjernbetjent markise. “Forsænket” opholdsstue med store vinduespartier, trægulv og separat kontor afsnit. Fra opholdsstuen er der adgang til rummeligt værelse og dejligt soveværelse med garderoberum og stort badeværelse, hvor der er både karbad og bruseniche. Der er også trægulv i soveværelse, garderoberum samt værelset i forbindelse med stuen.En meget velholdt og dejligt beliggende ejendom, der skal opleves. Ring og hør nærmere eller aftal tid for besigtigelse….