Beskrivelse
Fuglehaven er lige så hyggeligt, som det lyder. De nydelige parcelhuse med grønne, frodige haver ligger langs den fredelige vej, og der er blot få hundrede meter både til kysten, Sundskolen og Sundby Børnehus. I disse børnevenlige omgivelser kan I lige nu blive de heldige ejere af et lyst, indflytningsklart parcelhus med skønne terrasser og direkte adgang til et grønt område.~~Huset er fra 1972 og fremtræder nydeligt i hvide sten med mørkt tag. Indenfor er boligen i upåklagelig stand med lyse vægge og hvide lofter og afdæmpet, lyst interiør. Derudover er det et hus uden spildplads og med en fleksibel indretning, der kan tilpasses, i takt med at familien vokser. Køkkenet ligger i forbindelse med boligens store vinkelstue, og derudover byder huset på tre værelser, et bryggers og to badeværelser. Det største soveværelse kan snildt inddeles i to med en gipsvæg og en dør, og der er direkte udgang i et af de andre værelser, så det egner sig særligt godt til en teenager eller som kontor. I entreen er der foruden indbyggede skabe også god plads til mere opbarvaring.~Fra stuen er der direkte udgang til en dejlig have med solgård, træterrasse og masser af græs, som fungerer perfekt til fodbold og kongespil. Haven er holdt helt enkel, så den er nem at passe, men den er samtidig nydelig at se på med snorlige hække og enkelte træer. På grunden er der også en carport og en bred indkørsel med god plads til at parkere.Huset ligger lige ved siden af et grønt område, hvor børn og voksne såvel som hunde kan boltre sig. Sundby er et eftertragtet kvarter med mange børnefamilier, og fra hoveddøren er der kort afstand til Hamborgskoven og Guldbord sund, ligesom nærområdet byder på gode legepladser og masser af indkøbsmuligheder.Kort sagt får du et lyst og lækkert hjem, der er lige til at flytte ind i – og ikke mindst en dejlig have og en skøn beliggenhed.~stil en fremvisning….