Beskrivelse
Charmerende sommerhus for naturelskere på stor grund direkte til både sø og marker.
I det hyggelige sommerhusområde ved Nyrup-søerne er dette sommerhus beliggende på en stor, smuk og helt ugenert grund, som er den sidste på vejen. Noget af grunden er en del af søen, hvor der er et rigt fugleliv og masser af fisk til lystfiskeren, eller til en rotur på søen. Fra huset er der udsigt til søen fra den ene side, åbne marker til den anden og fra den tredje udsigt til en birkelund på grunden. Markudsigten har en dybde på flere kilometer og forandrer sig med årstiden.Sommerhuset er hyggeligt og velpasset og med tag og trægulve fra 2008 og fremstår indbydende. Huset er indrettet således: Indgang fra veranda med bænke med opbevaringsplads. Opholdstue med med brændeovn, spiseplads, sofaområde og åbent køkken. Køkkenet er i lyse elementer (2008) og med dør til fliseareal. Værelse med seng og reoler. Soveværelse med skab og reoler.Mellemgang fra køkken til lille badeværelse med toilet, håndvask og lille bruseplads. Huset sælges delvis møbleret. Tillige er der udhuse til opbevaring af haveredskaber og havemøbler, samt en meget lang brændehæk.Kom og se nærmere på dette dejlige sted, hvor naturen er i højsædet. Nyd den store eg i haven, se på de smukke marker, oplev dyrelivet i det beskyttede moseareal og nyd søen. Her er rige muligheder for at bygge til/om hvis familien fylder mere, end der er plads til.Kontakt ejendoms mægler for aftale om fremvisning….