Beskrivelse
Gedigen villa med loft til kip i roligt kvarter i Hasselager
Ejendommen på Baunevej 26 i Hasselager byder på 138 kvadratmeter og en dejlig, velanlagt have. Huset har tre-lagsvinduer og loft til kip, som skaber en åben og lys atmosfære. Beliggenheden er god med kort afstand til både skole, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder.Den stenbelagte sti fører jer hen til hoveddøren og ind i et mindre vindfang til et større, indbydende entréområde med god skabsplads. Vindfanget fungerer som et centralt fordelingsrum med adgang til både gæstetoilet, værelse og entré, der leder videre til soveværelse, værelse, stue og badeværelse, som er funktionelt indrettet og med badekar.I stuerne kommer loftet til kip til sin ret. Den store vinkelstue fremstår lys og rummelig og har plads til både spisning og afslapning. Herfra er også udgang til terrassen. Den anden stue ligger i forbindelse med vinkelstuen og har en muret, pudset hjørnepejs.Køkkenet giver mulighed for en spiseplads og er holdt i brune nuancer i en charmerende, oprindelig stil. Herfra er der adgang til et praktisk bryggers med plads til både vaskemaskine og opbevaring. Bryggerset har endvidere egen udgang.De to gode værelser og soveværelset, alle med dejligt lysindfald, ligger uforstyrret i den anden ende af huset. Alle værelser har faste skabe, og soveværelset har desuden terrassedør med udgang til den stenbelagte terrasse.Terrasseområdet strækker sig langs huset og har et mindre, overdækket areal ud for dagligstuen. Haven er yderst gennemført med elegante bede med flotte stauder, en god græsplæne og en overskuelig køkkenhave.Villaens placering er helt ideel med gåafstand til Bavnehøj Skole, daginstitutionen Kolbøtten, idrætsfaciliteter, busstoppested og indkøbsmuligheder. Letbanen er i cykelafstand, og motorvejstilkørslen nås på seks minutter i bil….