Beskrivelse
Rummelig familievilla i Søgård
Åbent hus med tilmeldingskrav 28/5 – klik på billede –
Beliggende i den attraktive landsby Søgård, finder du denne rummelige familievilla med hele 224 m² under tag. Heraf 154 m² som boligareal, samt 70 m² regulær kælderareal. Boligen fremstår velholdt og således direkte indflytningsklar. Sælger lod boligen opføre i 1973, og har boet her lige siden. Dette vidner om at Søgård er et godt sted at bo blandt naboer i alle aldre, og med gåafstand til byens børnehave og friskole.
Planløsningen indbyder med stort og dejlig lyst køkken-alrum med klinkegulv, udgang til terrasse, JKE design køkkenelementer i træ fra ca. 1998. Her kan familien og gæsterne samles til hyggelige middage ved spisebordet. Har du brug for mere plads til gæster, indbyder den rummelige vinkelstue med laminatgulv, til hyggestunder og kvalitetstid som både familie og sammen med vennerne. En del af stuen kunne f.eks. også inddrages til ekstra værelse eller et badeværelse nr. 2. Husets nuværende badeværelse er renoveret i ca. 2010. Fremstår med klinkegulv med gulvvarme, lyst listeloft med spots, vægfliser, håndklædetørrer, toilet og bruser med 2 glasdøre. Vindfang og fordelingsgang med vinylgulv og adgang til soveværelse med skydeskabsvæg samt udgang til terrasse. Endvidere 2 regulære børneværelser med laminatgulve, samt 3 skabe i det ene af værelserne.
Kælderen fremstår regulær og anvendelig. Her finder du gæsteværelse (ikke godkendt som boligareal) med klinkegulv, støbt loft og radiator. Endvidere stort multirum med klinkegulv, radiator og adgang til bagvedliggende hobbyrum/værksted, ligeledes med klinkegulv. Gang med plads til vaskemaskine og tørretumbler, samt hvor husets naturgasfyr tillige er placeret.
Udvendigt forefindes letpasselig have med såvel øst- som vestvendt terrasse med belægningssten. 33 m² garage/værksted og carport på ca. 30 m² foran denne.
Boligens beliggenhed i Søgård gør at du bor yderst centralt. Således små 15 min. kørsel til Aabenraa, Flensborg eller Sønderborg. Læs mere om Søgård på http://www.soegaard-og-omegn.dk Byen omgives af petanque bane, multihus, skov og sø med fiskemuligheder. Ligeledes har Søgård sin egen friskole (0-9 kl.) og børnehave, samt et aktivt foreningsliv via bla. borgerforeningen. Natur er her masser af. Du kan således trave smukke ture langs søen og rundt i Søgård skov. Der er gode busforbindelser til Aabenraa, Kruså og Flensburg. Og Søgård har sin egen til- og afkørsel til motorvej E45. Besøg kommunens hjemmeside på: www.aabenraa.dk…