Beskrivelse
Hus nær havet og tilmed ugeneret have på skøn beliggenhed
Ikke langt fra havet på en 627 m² stor grund ligger dette hus med mange muligheder – uanset om du ønsker den som feriebolig eller helårsbeboelse – Afstanden til natur og skønne omgivelser er de samme, og hér bliver du mødt af den smukke natur som især findes tæt på kysten.
Det er en lidt ældre villa i landsbyen Dybe, som kræver istandsættelse – Til gengæld er prisen sat, så der er luft i budgettet til de nødvendige projekter, og fundamentet er derfor på plads, uanset om I drømmer om en helårs- eller feriebolig. Den smukke beliggenhed skal der heldigvis ikke laves om på, og området vil især tiltale den naturelskende familie.
Dybe er en lille landsby, som har sin egen kirke foruden et kunstgalleri i det gamle elværk. I får blot 3,5 kilometer til kysten ved Ferring, og lokalt har I en masse gode oplevelser i vente. I kommer nemlig til at bo nær Bovbjerg Fyr og klinten, som ud over udsigtsgæster også tiltrækker paraglidere fra nær og fjern, så her oplever I kystens uspolerede og rå skønhed på nærmeste hold. I praktisk regi har I fire kilometer til Ramme, hvor der er købmandsforretning og skole, men oftest vil I nok vælge at sigte mod de gode indkøbsmuligheder i Lemvig, som ligger 10 kilometer væk.
Ejendommen er fra 1907, og I får ganske god plads med 171 m², som fordeler sig over to etager. Alt afhængigt af om I vil bruge huset hele året eller som fritidsbolig, er det værd at overveje, hvor meget I vil renovere. Er der tale om et fritidshus, er det måske muligt at tilsidesætte noget af komforten for i stedet at bevare boligens hyggelige elementer. Det kunne være det charmerende forramme-køkken eller de portugisisk inspirerede vægklinker på badeværelset.
Boligen indeholder derudover en rummelig vinkelstue foruden praktiske rum som entré, baggang og fyrrum med plads til vaskemaskine, mens førstesalen er indrettet med tre gode værelser med udsigt over landskabet. Den oprindelige charme understreges desuden af de synlige loftsbjælker på begge etager, mens pillefyret er en kærkommen tilføjelse. Haven hører til i den tilgroede kategori, og selvom I rydder lidt ud i vildnisset omkring den store terrasse, vil I stadig kunne nyde et ugeneret udeliv i læ af huset og den store garage.
Boliger til så god en pris hænger ikke på træerne – så har I mod på projektet, står vi klar til at arrangere en fremvisning. Kontakt EDC Lemvig på tlf. 96 63 40 00….