Beskrivelse
Klassisk rødstensvilla med sort skiffereternittag super centralt på Dalsvinget få hundrede meter fra indkøb, daginstitution, skole og idrætshaller.Villaen er i halvandet plan og har som følge af de to etager en naturlig opdeling af boligarealet.Der er et præsentabelt overdækket indgangsparti der fører ind i entreen der har en åben trappe til 1. sal. Herfra er der adgang til gæstebadeværelset med bruser, køkkenet eller den lyse sydvendte stue der fremstår herskabelig med ege sildebensparket og udgang til terrassen. Fra stuen er der en dobb. glasdør til det hyggelige køkken/alrum med hvide skabe og god stor plads til spisebordet. Der er et dejligt renoveret bryggers med det uundværlige spisekammer og et ugenert værelse, der ligger for sig selv – nu anvendt som musikværelse.I husets nordøstlige hjørne er der, med adgang fra alrummet, et rummeligt soveværelse med parketgulv.På 1. sal er der tre gode værelser på 10, 12 og 14 m2 et i kvisten de to andre med ovenlysvinduer samt et dejligt badeværelse med både kar og bruser.I haven er der et kønt sort drivhus der både kan anvendes til at nyde de lidt kølige dage og til dyrkning af egne grøntsager. Bag huset ligger der den oprindelige murede garage og en “let” dobbelt carport der stilmæssigt passer godt til huset.Et dejligt stort hus hvor du stort set kan gå til alle faciliteter….