Beskrivelse
Renoveret étplansvilla med mange lækre detaljer og rolig beliggenhed i hyggelige Askov.Det er en flot, lys og lækker villa, som nu udbydes i Askov. Den passer perfekt til en familie med to børn, der begge kan se frem til pragtfulde værelser, ligesom der er en privat sektion til de voksne.De to store børneværelser er med ovenlys og en fed hems, som giver yderligere plads og meget attraktive anvendelsesmuligheder. Her kan indrettes sovemiljø, så resten af værelset kan reserveres til andre formål. Det ene badeværelse ligger over for de to værelser. Forældreafdelingen er heller ikke så ringe, for her er der soveværelse med skab, kontor og integreret badeværelse. I kan også benytte kontoret til garderobe.I de fælles opholdsrum kan familien samles. I får et stort køkkenalrum, der ligger åbent til stuen, der har skydedør til den overdækkede terrasse, som vender mod vest og dermed modtager sollyset om eftermiddagen og indtil solnedgang. Der er også terrassedør fra den anden side af stuen til en stor åben terrasse, der ligger i læ af tre mure. For at skabe yderligere lysindfald er der også ovenlysvinduer i stuen. Desuden byder huset på et praktisk bryggers med ind- og udgang.Haven er på over elleve hundrede kvadratmeter og ideel til en børnefamilie. Foruden de skønne terrasseområder byder den på en smart nedsænket trampolin, bålplads og plæne. Carport, skur og værksted er her også i denne gennemtænkte ejendom.Huset ligger midt på en lukket vej med begrænset trafik og rolige forhold i hyggelige Askov nær højskole. Byen har sin egen identitet, samtidig med at den næsten er vokset sammen med Vejen. Der er fire en halv kilometer til centrum af Vejen fra jeres carport og cirka den halve afstand til Vejen Idrætscenter, hvor der også er gymnasium. I Askov er der kun syv hundrede meter til supermarkedet og samme afstand til skolen, så det er hurtigt at cykle frem og tilbage. Desuden er her børnehave, SFO og kun 50 m. til nærmeste legeplads….