Beskrivelse
Spændende villa i forskudte plan med kælder i super flot og indflytningsklar stand i Kalbyriskvarteret
Leder du efter et rummeligt hus i god stand og lige til at flytte ind i – ja, så bør du absolut tage et kig på denne skønne ejendom. Ejendommen er beliggende i børnevenligt kvarter, på en lukket vej og med et stenkast fra skolen, tæt på institutioner ligesom skov, Næstved Storcenter og centrum er indenfor cykelafstand. Ejendommen fremstår i hvidpudset mur med tag af sorte tegl, hvide vinduer og nem ugenert have med stor skøn, sydvestvendt flisebelagt terrasse. Ejendommen har gennem de senere år gennemgået en gennemgribende renovering, og tilbygning (2016) og fremstår således i dag i moderne stand og indeholder følgende:Lys møblerbar entré med nedgang til kælderetagen, stort badeværelse fra 2023 med bruseniche (2 brusere) og vægophængt toilet, køkken/alrum med sorte skabselementer fra Ikea, nedsænket emhætte i bordplade, højt til loftet og meget mere. Fra køkken/alrum er der direkte udgang til den store terrasse. Herudover stor stue, gennemgangsværelse samt 2 store flotte værelser, det ene med hems og ovenlysvindue. Kælderen, der er renoveret i 2019, og som fremstår i boligkvalitet, indeh. badeværelse med bruseniche, flot vinkælder, vaskerum med vaskesøjle, teknikrum samt 2 gode disponible rum. Skamowall plader og udluftning i alle rum samt grundvand ført til pumpebrønd. Opvarmes med fjernvarme via gulvvarme i alle rum, bortset fra få rum i kælderen. Ydermure, gulve og lofter er efterisolerede. Hvide indvendige fyldningsdøre og spot i loftet flere steder. Ejendommen fremtræder overalt i flot stand og med i alt 201 etagemeter er der god plads – evt. til liberalt erhverv eller lignende….