Vejlby Klit 141, 7673 Harboøre

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lyst og velholdt sommerhus med god udlejning

Et attraktivt udlejningssommerhus skal leve op til mange kriterier, og dette lyse, indbydende Birksøhus sætter kryds i samtlige bokse. I får et pænt og velindrettet hus, som endda kan bryste sig af mange gode opdateringer. Ikke mindst er beliggenheden helt rigtig, og fra adressen i Vejlby er det kun en kort spadseretur, der skiller jer fra selve Vesterhavet.

Med sternbrædder og yderbeklædning i klassiske dannebrogsfarver er det et yderst charmerende syn, der venter jer på Vejlby Klit 141. Huset er fra 1986, men ejendommen er løbende opdateret – senest med ny inddækning ved skorstenen i 2023. Derudover blev huset senest malet i 2021. Som udlejningshus er der desuden mulighed for en fin rentabilitet, og via SJ Feriehusudlejning genererede huset 43.000 i sidste sommerhalvår.

Trods den tydelige stemning bærer også de indre rammer præg af et flot, løbende vedligehold. Tag bare badeværelset, hvor bademiljøet er fornyet og renoveret i 2021, ligesom opholdsområdet fik ny gulvbelægning i 2020. Også mere formelle forbedringer har fundet sted, så den solide og effektive brændeovn fra Morsø aflastes i dag af en energirigtig varmepumpe, når sæsonerne kalder på det.

Begge varmekilder er placeret i opholdsrummet, som udgør husets klart største afdeling. Her finder I et lyst og moderne køkken med pænt inventar, mens den store opholdsstue ligger i åbne forbindelse hertil. Yderligere byder sommerhuset på tre værelser, der ligger på rad og række i den vestlige del af huset. Afrundingsvis får I badeværelset, som har en fin størrelse, så I ud over brusenichen også har plads til både vandvarmeren og vaskefaciliterne, som gør det muligt at forlænge ferien spontant.

Glem heller ikke den tilhørende have, der er anlagt som en ægte sommerhushave. Det skal være nemt, det skal være hyggeligt, og så skal der være de helt rigtige udemiljøer, så ferieplanerne ikke bliver saboteret. I den forbindelse får I både skønne solkroge og haverum med læ, mens hustaget er forlænget, så det skaber et betydeligt overdække på terrassen. Desuden er terrassen stor, og selve sommerhusgrunden er yderst pasningsnem.

Vejlby er et rigtig skønt og populært sommerhusområde, hvor der er plads til at koble fra og nyde ferien i rolige naturskønne omgivelser. Og samtidig kan du ikke langt herfra også deltage i de mange aktiviteter, som findes i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, som kendetegner vestkysten. Netop ved vandet møder du unikke naturoplevelser året rundt, og en cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en sommeroplevelse værd.

Vesterhavet med sin brede sandstrand er det helt store trækplaster for både turister og lokale, der elsker at komme til dette område i løbet af hele året.

Aktiviteterne omfatter blandt andet ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din ferie, er det her et rigtigt godt område. Der er desuden kort afstand til rigtig gode indkøbsmuligheder i Harboøre og i sommerhalvåret er der både restaurant og købmand i gåafstand fra sommerhuset. Området ligger et lille kvarters kørsel fra Lemvig og Thyborøn, som begge er havnebyer ud til Limfjorden. Her summer det af liv, især om sommeren, med hyggeligt havnemiljø, flere dagligvarebutikker og masser af detailhandel. Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det muligt at tage det lokale og charmerende tog, VLTJ.

Ønsker I at høre nærmere? Så tøv ikke med at kontakte EDC Lemvig for en fremvisning på telefon 96 63 40 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vejlby Klit 141 , 7673 Harboøre995.000 kr.13.024 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.366 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 74 ㎡Grund: 825 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1986