Frejasvej 29, 7620 Lemvig

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Rummelig og særdeles velholdt familievilla

Fra inderst til yderst bærer denne villa præg af de helt rette dispositioner. Inden døre venter en moderne og velindrettet bolig med et attraktivt materialevalg, og med en stor, god underetage formår huset at udnytte landskabets topografi. Sammenlagt venter 308 indflytningsklare etagemeter i Nørlem – et populært kvarter i den østlige del af Lemvig.

Ejendommen fra 1999 hører til de yngre generationer af familievillaer, og fra første færd præsenterer huset sig som en funktionel og ganske nydelig helhed. Blandt de nydelige materialer har man valgt klassiske mahognivinduer, mens det vedligeholdelsesnemme valmtag er lagt i solide betontegl. Også den skrånende grund er udnyttet på bedste vis, og underetagen samler dermed de praktiske rum som bryggers, værksted og teknikrum, ligesom I finder god parkeringsplads i den integrerede garage.

Selve boligen udfolder sig således i villaens velordnede stueplan, hvor de fire værelser naturligt er indrettet som separate afdelinger til forældre og børn. I den ene ende af huset deles børneværelserne om et badeværelse, mens det store forældreafsnit har eget badeværelse, som er fra 2013 og byder på både bruseniche og spabadekar.

Boligens mange skrånende akustiklofter er udstyret med diskrete indbygningsspots, og med gulvvarme i hele huset øges komfortniveauet yderligere. Det attraktive Tvis-køkken er kun et par år gammelt, og det hvide, grebsfri skabsinventar står flot til de sorte bordplader samt de brede og ligeledes mørke gulvklinker. Det åbne rumforløb leder jer videre til opholdsstuen, hvor loftet er ført til kip, mens det diskrete skibsgulv understreger den hyggelige stemning, som iværksættes af den centralt placerede brændeovn.

De fleste af boligens afdelinger er godt forbundet til havens udemiljøer. Her får I en stor og delvist overdækket fliseterrasse på terræn, der suppleres af en stor, skøn altan på sydsiden af huset. Villaens høje placering giver jer lidt udsigt, og selve haven veksler mellem solkroge og pasningsnem plæne.

Både boligen og beliggenheden er i øjenhøjde med børnefamiliens behov. Der er sikker skolevej til Lemtorpskolen, og de yngste finder masser af legekammerater blandt naboerne på vejen.

Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn.

Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke naturoplevelser året rundt.

I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.

Havneområdet har været gennem en stor forandring gennem de sidste ti år, hvor den har forvandlet sig fra en travl industrihavn til smukt havnemiljø med restauranter, lystbådehavn, skaterbane, legepladser, havnebad og senest det nyopførte klimatorium.

Byen har mange foreninger med fritidstilbud til alle aldre der både foregår i lokale bygninger samt i byens kulturcenter – Der findes endvidere motionscentre, svømmehal, 2 padle-tennis haller, aktiv ro-, og sejlklub, biograf, smuk golfbane og meget mere.

Kort sagt – En rigtig smuk havneby der med sin størrelse kærer for det nære og trygge miljø

Vi arrangerer gerne en fremvisning. Kontakt EDC Lemvig på telefon 96 63 40 00 for at høre nærmere….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Frejasvej 29, 7620 Lemvig3.295.000 kr.13.340 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.645 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 206 ㎡Grund: 825 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1999