Beskrivelse
177 kvm. bolig – tæt på det meste i Værløse.
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/6 – klik på billede –
Har du som køber fokus på en central beliggenhed, tæt på bymidten og mange gode kvadratmeter til pengene, så er denne ejendom et oplagt valg.
Ind i puljen kommer også det store køkken/alrum og ikke mindst muligheden for hele 5 soveværelser i huset.
Her er den klassiske entre og fordelingsgang, der åbner for til boligens øvrige rum. Et stort åbent lyst køkken og alrum, der bare indbyder til hygge. I forlængelse heraf er der den store vinkelstue, hvis man vil sidde lidt mere blødt i sofagruppen og nyde udsigten over haven, fra stuen kan man gå direkte ud på den store sydvestvendte-terrasse
De mange kvadratmeter ses også i størrelsen af forældresoveværelset, der er endvidere 2 værelser og mulighed for at lave 2 ekstra hvis behovet er til mere, tillige et meget stort badeværelse med brus, stort bryggers med egen indgang, så stort at man sagtens kan lave et ekstra badeværelse hvis det ønskes.
Skal vi ikke også lige bevæge os udenfor, for her er der et skønt stort solrigt hjørne mod sydvest, i form af den store træterrasse. Derudover er græsplænen og den øvrige have er nem og indbydende med plads til både trampolin og/eller fodboldsmål.
Indkørslen er belagt med ekstra parkeringsareal og en god stor carport giver plads til bilen….