Beskrivelse
2-plans rødstensvilla i Stevnstrup
En arkitekttegnet villa med en veltænkt planløsning, en skøn have med skønne hyggekroge og en god placering i udkanten af Stevnstrup, hvor I har nem adgang til både naturen og bylivet – alt dette bliver jeres, når I flytter ind på Stationsvej 25. Det vil være oplagt til alt fra den lille børnefamilie til den enlige eller parret i alle aldre.Villaen rummer 102 kvadratmeter bolig, fordelt på to plan. Særligt i stueplan kan man samles i leverummene. I stueplan findes nemlig husets køkken, stue, bryggers, badeværelse med gulvvarme, samt en spisestue eller et værelse, afhængig af hvad I har brug for.Førstesalen består af to gode værelser, hvoraf det ene har indbygget skab. På førstesalen kan den lille børnefamilie finde sig til rette med både et forældreværelse og et børneværelse. Parret eller den enlige har rig mulighed for at inddrage det ene rum til bl.a. hobbyrum, gæsteværelse eller kontor.Villaen er gennemgående lys og indbydende, og den bærer præg af at være godt vedligeholdt med velholdt inventar, der med sikkerhed kan følge jer flere år endnu. Ønsker I at sætte jeres eget præg i form af en klat maling på væggene, en slibning af gulvene eller et helt nyt køkken og badeværelse, er det selvfølgelig også en mulighed.I 1938 blev villaen opført i en stil, der leder tankerne hen på de gedigne murermestervillaer. Det viser sig i form af tegltag og en facade af røde mursten med hvide sprossevinduer og indgangspartier. Med til huset kommer en rummelig grund på lige knapt 1.000 kvadratmeter, hvor I får glæde af både en carport med dertilhørende skur og en flot anlagt have med en række gode hyggekroge.I bosætter jer i den ydre del af Stevnstrup med marker mod vest og byens mange muligheder mod øst. Børnefamilien med et lidt større barn kan drage nytte af, at der er gåafstand til både skole, institution og indkøb, således at den praktiske hverdag nemt går op i en højere enhed. Hertil byder byen på et forsamlingshus og et pizzeria, alt imens Randers bymidte blot er et kvarter væk….