Beskrivelse
Vi befinder os i den østlige del af Tversteds sommerhusområde. Der er omkring halvanden kilometer at gå til stranden, det er en gåtur på 20 minutter – eller 8 minutter på cykel ned igennem byen. Det er en hyggelig badeby, der om sommeren har rigtig mange gæster, og uden for sæsonen er mere rolig. Et yndet udflugtsmål er Tversted-Søerne lidt mod øst i klitplantagen. Der er fine vandre, cykel- og ridestier i den store plantage. Lidt længere mod øst, i Tuen, kommer man til Ørnereservatet, der i sommersæsonen har opvisninger næsten hver dag, og derudover ligger hele Nordjylland åben med oplevelser nok til mange ferier.Den 3.700 kvadratmeter store grund er en kuperet naturgrund. Ud mod vejen er der både klitbakker og høje træer til at skærme og give privatliv. De bløde bakker er bevokset med græs og marehalm, og der slås kun lidt græs lige rundt om huset, så der er plads til parkering og boldspil. Der er en flisebelagt morgenterrasse mod øst og en delvist overdækket træterrasse mod syd og vest, så man kan følge solens gang hele dagen.Der er ikke en udlejningsaftale for ejendommen. Ved fuld udlejning er der et indtjeningspotentiale i størrelsesordenen 70-80.000 om året.Det sortmalede træhus har hvide vinduer, døre og udhæng. Ud fra billederne har huset tag i cementsten eller sort tegl og tagrender og nedløbsrør er i zink. Skorstenen er muret og hvidmalet/vandskuret. Huset opvarmes med el, men der er en varmepumpe, som i runde tal giver 4 gange så meget varme pr kWh som elradiatorer. I køkken og opholdsstue er der et flot murstensgulv, på værelserne er der gulve i træ/laminat og på begge badeværelser er der flisegulve. Indvendigt er der lofter til kip overalt og vægge og lofter fremstår i lys fyrrustik eller hvidt. Den bærende limtræsbjælke i toppen af kip er lysegrå som en lille kontrast. Møbleringen er enkel og klassisk med hovedvægt på sort og hvid og med en kelte kontraster, blandt andet pink plisségardiner og diverse puder og plaids. Huset indeholder 3 soverum og i den tidligere garage er der nu indrettet anneks med dobbeltseng og eget toilet.I øvrigt har stuen en stor muret skorsten med en konvektionsbrændeovn, hvilket øger varmeudstrålingen fra ovnen….