Beskrivelse
1½ PLANSVILLA
Snertinge er en hyggelig lille landsby beliggende i et smuk kuperet naturområde. Gode indkøbsmuligheder i form af brugs med åbent alle ugens dage, tankstation, grillbar, børnehave, kommuneskole fra 0. til og med 9. klasse samt SFO-ordning.
Ca. 5 km. til Naturreservatet Vesterlyng som har en af Danmarks bedste badestrande, samt Havnsø med stor lystbådehavn, samt færgeforbindelser til øerne Sejerø og Nekselø. Byen har gode offentlige busforindeler til Holbæk, Kalundborg og Jyderup, hvor der ligeledes er togforbindelser til København.
Ejendommen er opført i pudset mursten, som efterfølgende er påført skalmur i hvide sten og med nyere eternittag og indeholder følgende: Mindre entre med trappe til 1. sal, lille badeværelse med bruseniche, stort spisekøkken med adgang til lille stue med kakkeovn, lille mellemgang med adgang til yderligere et værelse (velegnet til en evt. sammenlægning med stuen).
1. salen tilbyder: Fordelingsgang med skabe, soveværelse samt et værelse med synlige bjælker og ovenlysvindue.
Endvidere medfølger 12 m2. udhus i pudset mursten med stålpladetag, samt brændeskur mv.
Nem og overkommelig lille grund ud til de åbne marker, lidt græsplæne, frugttræer, lille indkørsel med perlesten mv….