Beskrivelse
Gennemført 1 plans villa i Pilegårdskvarteret.
Åbent hus med tilmeldingskrav 1/6 – klik på billede –
Superflot 1 plans villa, beliggende på hyggelig meget børnevenlig villavej, her er der kort afstand til alle fornødenheder. Området byder på flere institutioner og Pilegårdsskolen beliggende i gåafstand. Dertil kommer man sig på en kort cykeltur til Vestamager metrostation, som tager dig ind til indre by på blot 20 minutter. Desuden får man Fields med flere shoppingmuligheder, restauranter, biograf mm. Er man på udkig efter natur, så har man ikke langt til Amager fælled, hvor der er rig mulighed for både lange gå-, cykel-, eller løbeture.
Villaen er i 1-plan og fordeler sig på hele 128 m² beboelse og en grund på hele 814 m². Her bliver man budt velkommen i entreen, som fører dig direkte ind i det lyse køkken-alrum med nyere køkken i åben forbindelse med den skønne meget rummelige opholdsstue med brændeovn samt loft til kip, som virkelig åbner alrummet op og giver et skønt lysindfald. Her får man 2 Velux ovenlysvinduer, som åbnes og lukkes med en fjernbetjening og som har automatisk regn sensor. Dertil er der direkte udgang til 2 terrasser, hvor den ene er overdækket samt den skønne syd/vestvendte have. 3 gode soveværelser, med store vinduer som giver et fantastisk lysindfald. Desuden får man et dejligt praktisk bryggers, med vaskesøjle og store indbyggede skabe, hvorfra man også har direkte udgang til haven. Både bryggerset og badeværelset er udsmykket med grå italienske marmor klinker, dertil har badeværelset en dejlig stor bruseniche og et innovativt hængetoilet med skylle sensor.
Haven byder på flere muligheder for at nyde solen i løbet af dagen. Her får man et skur til opbevaring af haveredskaber og andet. Dertil har man adgang til den store garage, hvor der både er plads til at bilen kan holde, opbevaring og værksted. Derudover får man en rigtig flot ny anlagt flisebelagt indkørsel med carport, hvor der er mulighed for at installere lade stander til el-bilen.
En rigtig flot familie villa….