Beskrivelse
Flot og meget lækkert renoveret étplansvilla nær skole
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/6 – klik på billede –
Det er et lyst, lækkert og velindrettet hus med mange værelser, der nu udbydes. Det er lige til at flytte ind i og perfekt til både hverdag og fest med mulighed for at dække op til 28 gæster i den store og meget indbydende stue. Køkkenet er med møblement fra 2019 og tre ovenlysvinduer, som medvirker til at skabe et lyst, venligt og rart rum. Herfra er dør ud til terrassen.
I børneafdelingen er der to værelser og badeværelse. Bemærk også det store og lyse soveværelse ved terrassen med stort glasparti, som er udstyret med walk-in garderobe. Desuden kontor og stort samtale bryggers. Som prikken over i’et får I en stor, lys og meget lækker garage med hvidt Troldtekt-loft og mulighed for at dæmpe belysningen, så den er ideel som gildesal.
Haven er lige så strømlinet som huset med mange veldefinerede og smukke haverum. Det er også en lukket have, hvor I kan opholde jer privat og helt ugeneret, når I sidder på den overdækkede og solrige terrasse, der ligger skønt i læ helt oppe ad to husmure. Der er ligeledes læ på den terrasse, der ligger under åben himmel og i forlængelse af den overdækkede. Når I kigger til den ene side, er der et nyere drivhus, hvori der også er opholdsmulighed i det tidlige forår og sene efterår. Haven byder endvidere på højbede, havedam og plæne til leg.
Huset ligger i et roligt og lukket kvarter, der er populært blandt børnefamilier. Børnene kan hurtigt gå til Øhavsskolen, der har undervisning til og med sjette klasse. Der er ligeledes boldbaner ved skolen. Ellers har I cirka tre kilometer til centrum af Faaborg….