Drejervej 7B, 9300 Sæby

 

Beskrivelse

Smuk og velindrettet etplans villa med gode udeområder og stor garage

Åbent hus med tilmeldingskrav 4/6 – klik på billede –

Velkommen til Drejervej 7B, hvor jagten efter jeres drømmehjem, muligvis kan få en lykkelig afslutning. Her får I en smuk indflytningsklar rødstensvilla, hvor lyse materialer og minimalistisk indretning får det indvendige til at stå knivskarpt. Beliggenheden er særdeles god. Her placerer I jer for enden af en blind villavej i et af Sæbys mest attraktive villakvarterer tæt på Sæby skole og Skjolds boldbaner. Set fra vejen er førstehåndsindtrykket i top, hvor de antracitgrå træ/alu vinduer fra 2006 går smukt i spænd med sortmalet tag og de røde mursten. Nyere tagrender og de grå gavle bidrager positivt til det samlede billede, så her kan I vinge flere af de omkostningstunge poster af.

Indenfor venter 129 boligkvadratmeter, hvor specielt de lyse opholdsrum løber med opmærksomheden. De lyse gulve og trælofterne sikrer en rød tråd gennem hele boligen. I får et lækkert køkkenalrum med lyse tidløse elementer fra Kvik, samme elementer er brugt i det praktiske bryggers. Desuden er køkkenet indrettet med en quooker. Spisepladsen er rummelig indrettet med skydedør ud til en fantastisk sydvendt terrasse, hvor I med fordel kan dække op til middagen på de lune sommeraftener. Fra køkkenalrummet er der adgang til husets store opholdsstue, hvor store vinduespartier giver jer et fantastisk lysindfald samt panoramaudsigt ud over haven. Også her er der udgang til terrassen. Planløsningen fuldendes af 3 værelser og et delvist moderniseret badeværelse med gulvvarme.

Villaens placering fremme på den 850 kvadratmeter store grund giver jer en fantastisk lukket baghave, som indbyder til afslapning. Den sydvendte flisebelagte terrasse står skarpt og giver jer de bedste forudsætninger for at nyde den danske sommer med flere gode kroge afskærmet af plankeværk og en læmur. Smuk og overskuelig beplantning og bede gør haven til en hyggelig oase, mens den store grønne græsplæne indbyder til leg og aktivitet.

Udover en særdeles skøn villa, får hobbymanden en god, bred og muret garage med tilhørende værksted på 37 kvadratmeter, hvor timerne hurtigt kan få ben at gå på. I haven findes et lille skur helt ideelt til opbevaring af haveredskaber.

Alt i alt en fantastisk villa, som bare skal opleves – Vi glæder os til at byde jer velkommen!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Drejervej 7B , 9300 Sæby1.698.000 kr.12.282 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.073 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 129 ㎡Grund: 850 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1978