Beskrivelse
Hyggeligt sommerhus på lukket grund
Hyggeligt sommerhus med tilhørende anneks på dejlig ugenert lukket grund på 940 m2 i populært sommerhusområde.
Huset er gennemgribende renoveret i 2013 med blandt andet nyt køkken og badeværelse, tilbygning på 20 m2, tag med Veluxvinduer. Den udvendige træbeklædning er ligeledes skiftet, og der blev i denne forbindelse efterisoleret.
Sommerhuset er beliggende ud til Krik Vig og Limfjorden og kun få kilometer fra Vesterhavet som inviterer til store naturoplevelser og rigelig med frisk luft. Området omkring fritidshuset er kendt for sin smukke natur og placering nær fjorden. Ligesom Krik Vig er kendt for dets gode muligheder for wind- og kitesurfing mv. I området omkring fritidshuset finder du stiareal til Vestervig og Krik, samt mulighed for at benytte minigolf, petanque, legeplads og grønne områder.
Huset indeholder indgang igennem tilbygningen, som er med hyggelig stue med loft til kip og plankegulv. To trin op til nyere køkkenet, som er med god spiseplads og to Velux vinduer, som giver et super lysindfald. Pænt badeværelse med lyse elementer, bruseniche og gulvvarme. Soveværelse med dobbeltseng med udgang til haven samt ekstra værelse med sovesofa.
Har du brug for lidt ekstra plads, så er der et super anneks med et par sovepladser. Annekset står i boligstandard, og er et super supplement til husets boligkvadratmeter.
Slutteligt er der fin og stor carport til enten bilen, kajakken eller surfbrætterne.
Huset er ikke tilmeldt udlejning, så du kan selv nyde sommeren i dette dejlige sommerhus! Kontakt os for en fremvisning!…