Beskrivelse
Landejendom/fritidsbolig med unik beliggenhed – Velegnet til udlejning
Lejeindtægt til ejer i 2022 via Feriepartner på kr. 180.000
Møllegården ligger smukt placeret i det åbne landskab få hundrede meter fra Limfjorden, og med fantastisk udsigt over markerne og fjorden. Omkring den 5.945 m2 store grund, løber “Haverslev Mølleå”. Åen danner en lille ø, som I kan komme over til via en bro.
Fra ejendommen er der blot en kort gåtur til Limfjordens bredder – og til den lille Haverslev Havn, hvor I kan se på lystbåde og nyde udsigten over vandet. Vil I videre ud i naturen, er det nemt at køre til for Fosdalen hvor der er fantastisk natur, med afmærkede vandrestier eller mountainbike ruter, eller Vesterhavets smukke strande, samt Svinkløv Badehotel. Der er kun 12 og 15 km. til hhv. Brovst og Fjerritslev, hvor der er et stort udvalgt af forretninger, indkøbsmuligheder skole, børnehave mv.
Fantastisk 3-længet ejendom opført i 1928, til-/ombygget i 1997, samt renoveret i 2015, med bl.a. nyere tagsten vinduer. Her får du en utrolig flot ejendom, som både kan benyttes som fritidsbolig eller helårsbolig. Der er ifølge BBR er boligareal på i alt 198 m2 bolig, samt en wellness-afdeling med stor pool og spabad, omklædningsrum, sauna, brus, vaskerum og teknikrum. Endvidere er der et stort udhus på hele 270 m2 med mange muligheder, samt et udhus på 36 m2, begge med ståltag. Ejendommen har en rigtig lav varmeudgift, eftersom den opvarmes med jordvarme og solceller – energimærke C.
Boligen fordelt på to etager, er indrettet med stor hall med klinkegulv m/gulvvarme, og udgang til en skøn lukket terrasse mod syd, mellemgang med skabe, gæstetoilet med klinkegulv m/gulvvarme, nyere køkken, stor stue og spisestue med udgang til skøn træterrasse, nyere træ-pilleovn (efter 2003) og trappe til 1. sal, og 2 gode soveværelser og et disponibelt rum. 1. sal er indrettet med repos med ovenlysvindue, stort soveværelse, 2 gode værelser, samt et badeværelse.
KLIK IND PÅ NYTTIGE LINKS OG SE DE SPÆNDENDE ATTRAKTIONER OG AKTIVITETER I LOKALOMRÅDET. SE MERE PÅ : OPLEVBROVST.DK…