Beskrivelse
I det attraktive Bangsbostrand, kun 170 meter fra Kattegats blå bølger, finder I denne rummelige villa, der byder på et hav af udfoldelsesmuligheder såvel inde som ude. Boligen rummer hele 200 m2, som er godt udnyttet med mulighed for to separate boligenheder, fra husets førstesal har I samtidig et fint havkig og en flot udsigt til Pikkerbakken. Huset byder også på en sydvendt udestue/væksthus, samtidig er der gode udhusfaciliteter til familiens eller håndværkerens mere praktiske gøremål.På matriklen finder I nemlig et nyere træhus, et stort værksted med en talje samt et mindre værksted med et tilhørende depotrum. Grunden, der tæller hele 1.455 m2, med mange anvendelsesmuligheder og den er anlagt med 3 fine havedamme samt flere fine hyggekroge, hvor udelivet kan nydes.Med sine mange kvadratmeter og mulighed for to separate boligenheder er villaen perfekt til en stor familie, som ønsker en selvstændig teenagerafdeling. Der er ligeledes god plads til diverse hobbyaktiviteter eller mindre liberalt erhverv. Boligens 2 afdelinger har i øvrigt egen indgang samt eget badeværelse og køkken, og begge afdelinger har samtidig en fin værelsesafdeling på førstesal.Med den attraktive placering i Bangsbostrand har I alt det praktiske lige ved hånden. Inden for en radius af en kilometer finder I eksempelvis Bangsbostrand Skole samt Skovbørnehaven Bangsbo, og samtidig har I kun få hundrede meter til Netto samt isstadion. I har også nem adgang til Bangsboskoven, og lige for enden af vejen har I en fin, lavvandet strand.Vil I vide mere om ejendommens mange muligheder samt den attraktive beliggenhed i Bangsbostrand, så giv os et kald allerede i dag….