Beskrivelse
Leder I efter de perfekte rammer til jeres familie i Faxe? Så er denne renoverede villa fra 1976 på Rosenkildevej 14 måske noget for jer. I den gule murstensvilla med hvide vinduer får I blandt andet en lys stue, et pænt, moderne køkken, tre store værelser, et badeværelse og en flot udestue. Her har I nem og hurtig adgang til alle hverdagsbehov.Boligens hjerte er den lyse, aflange stue, som I kan indrette med både sofaarrangement og spisebord. Stuen har et dejligt vinduesparti og en terrassedør ud til den rummelige udestue, som forlænger sommeren. Et unikt, gammeldags sprossevindue med flerfarvet glas, der er afrundet foroven, pryder udestuen, og fra det store vinduesparti kan I nyde haven. En terrassedør giver jer direkte udgang til terrassen.I det farvede, moderne køkken med god opbevaringsplads kan I indrette jer med et mindre spisebord. Til køkkenet hører blandt andet et integreret køleskab og en sort, væghængt emhætte med flot lys. To vinduer sørger for et skønt lysindfald. Videre finder I tre store værelser, der er fordelt således, at I har mulighed for at lave en voksenafdeling og børneafdeling. Boligens badeværelse fremstår også pænt med et sort møblement med hvid bordplade og integreret håndvask samt lyse fliser på gulvet og i brusenichen. Udenfor kan I nyde naturen ganske ugeneret i den dejlige, private have, som primært består af en nem græsplæne med træer. Grunden er på 816 kvm, og for enden af indkørslen har I en muret garage.Fra boligen har I kort afstand til både indkøb, skole, daginstitution, idrætsfaciliteter og det hyggelige byliv i Faxe. Vil I til havet, kan I cykle til Faxe Ladeplads på cirka 20 minutter. Alt i alt en dejlig, renoveret familievilla i Faxe, der skaber rammerne for jeres fremtidige minder….