Lykkebovej 31, 5863 Ferritslev Fyn

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Stilren og moderne familievilla fra 2009

Åbent hus med tilmeldingskrav 4/6 – klik på billede –

Man kan ofte mistænke, at moderne familievillaer kun fokuserer på funktionalitet. Men Lykkebovej 31 i Rolfsted er et perfekt eksempel på, at dét ikke altid er tilfældet. Den nydelige villa fra 2009 har nemlig ikke kun sans for lysindfald og rumfornemmelse, men også en stilsikker indretning med sammenhængende materialer.

Ikke mindst er I heldige at finde huset på et lukket vænge i et meget roligt område. Lokalt byder landsbyen på en lille palet af daglige fornødenheder med skole, sportshal og flere indkøbsmuligheder. I har få minutters kørsel til motorvejen, og med kun godt 10 kilometer til Odense bliver den fynske storby jeres naturlige omdrejningspunkt.

Med andre ord efterlader beliggenheden ikke meget at være i tvivl om, og det gør villaen heller ikke. Huset fremstår afdæmpet og nærmest tilbageholdende med sine lyse facader og store, solvendte vinduespartier. Den gode planløsning er en direkte konsekvens af husets atypiske udformning, som også giver jer en integreret carport samt et indbygget og isoleret udhus, mens solpanelerne holder jeres løbende energiforbrug i bund. Ejendommen opvarmes lige nu med naturgas, men der er mulig for at kunne tilmelde sig tilslutning af fjernvarme.

Boligen tæller 199 meget veludnyttede kvadratmeter, og bortset fra det praktiske viktualierum er der indlagt gulvvarme i alle afdelinger. Alle rum nyder desuden godt af boligens fine dispositioner, så I får fire gode værelser – herunder en komplet forældreafdeling med walk-in-closet og eget badeværelse. De øvrige værelser ligger samlet omkring boligens bryggers, og sammesteds finder I badeværelse nummer to.

Mellem de to værelseafsnit finder I afdelingen, som formentlig er boligens mest overbevisende. Det lækre inventar giver køkken-alrummet en snert af eksklusiv stemning, og I får lyst inventar, mørkt klinkegulv og et stort ovenlysvindue med regnsensor. De smukke stenbordplader er en smagfuld tilføjelse, og I har udgang til haven fra både køkken-alrummet og den tilstødende opholdsstue. Huset er opført med loft til kip i flere af rummene, materialer der er gode for akustikken og med et fokus på så lidt vedligholdelse som muligt.

Udenfor er haven nøje planlagt, så I får varierede terrasser med flotte granit fliser der passer til de indendørs klinker, der hver især tilbyder sol, skygge og læ efter behov. Inden vindruerne og sæsonens kapillærkasser tager over, fungerer det store drivhus på 23 kvm fint som havestue hvor du både kan slappe af og dyrke alt fra grønsager, vindruer og krydderurter, mens havens surbundsbede og sarte syrener sætter mange slags farver på sæsonen. Haven er flot dyrket, og vedligholdelsen er derfor minimal.

Og løber I tør for eventyr på egen matrikel, er der meget at opleve i naturområderne mellem Rolfsted og Davinde. Naturområdet i Tarup/Davinde ligger kun få km væk og ligeledes kan Rosengårscenteret, SDU, letbanen, det nye OUH m.m. nås på kun 15 min i bil.

Kontakt os for en fremvisning. Så kan I opleve huset, byen og nærom…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lykkebovej 31 , 5863 Ferritslev Fyn2.950.000 kr.13.667 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.363 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 199 ㎡Grund: 1217 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2009