Beskrivelse
Ja, et sommerhus kan smile…
Kan et sommerhus strække armene over hovedet og smile til sine nye ejere? Nogle kan, og det gælder især sommerhuset på Olivenvej 6. Det breder armene ud, smiler og byder velkommen til sine nye ejere, som det ligger dér midt på sin egen naturgrund med det fineste tæppe af lyng. Det er renoveret helt i bund, så det i dag fremstår som et moderne sommerhus. Det er plug and play, som man siger, alt er bare lige til at flytte ind i. Det er et sommerhus på 70 m2. Med dobbelte terrassedøre er det åbent mod den store syd- og vestvendte terrasse. Dagen i et sommerhus er lige så vigtig ude som inde. Olivenvej er en hyggelig sommerhusgrusvej midt mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig. Gammel købstad den ene vej, gammel fiskerby med færgen til Hundested den anden. Fra sommerhuset er der ikke langt til noget. Sjællands bedste sand- og badestrande ligger få cykelminutter væk. Indkøb, det er den ene eller den anden vej. Skal der lækre sager som fisk og skaldyr på bordet, er der heller ikke langt ned til fiskemanden i Rørvig Havn. Grunden er på 1.015 m2. Naturen er stor heroppe i Odsherred. Vandet i Kattegat står aldrig stille, det er altid i bevægelse, altid klart, altid rent. Mange fuglekiggere og fuglefotografer tager til fuglereservatet, som ligger 10 minutters kørsel fra huset. Med lidt held kan man om foråret se havørnen ud over Hov Vig. Daglige indkøb og Lyngkroen ligger lige om hjørnet, det samme gør Rørvig Street Food. Rørvig er den første by til højre ved indsejlingen til Isefjord. Det er en gammel fiskerlandsby midt i den smukkeste natur, Sjælland har at byde på. Rørvig har altid været en af de mest attraktive sommerhusbyer med Isefjord mod øst og Kattegat mod nord, siden de første…