Svendborgvej 39, 8940 Randers SV

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Hvis I som familie søger efter det perfekte hjem, der kombinerer rummelighed, kvalitet og enestående udsigt højt beliggende i et kuperet terræn, behøver I ikke lede længere. På Svendborgvej 39 venter en lysfyldt udsigtsvilla, der er omgivet af den betagende natur i Vorup, som skaber den ideelle ramme for familien.Villaen byder på en fortryllende udsigt, og fra det øjeblik, I træder indenfor, bliver det også klart, at I har at gøre med et lysfyldt og rummeligt hjem. Den veldisponerede bolig byder på originale velholdte detaljer, der sammen skaber en indbydende atmosfære. Stueplan inviterer til kvalitetstid med flere rummelige opholdsrum, og de tre værelser giver familien plads til privatliv, mens to badeværelser sikrer en praktisk hverdag. Midtpunktet er det åbne køkken-alrum med pejs, hvor familien kan samles over madlavning og måltider. I forlængelse heraf finder I et åbent stuemiljø med en hyggelig brændeovn, der skaber en behagelig varme på kolde dage.Kælderen udgør 180 kvm og tilbyder en integreret garage, flere disponible rum, et praktisk bryggers, et stort multirum perfekt til hobbyprojekter eller aktivitetsrum samt et ekstra badeværelse. Og så giver den gode muligheder for selv den større familie med mulighed for en privat teenageafdeling, ligesom den hjemmearbejdende og det lille erhverv kan finde sig hjemme her.Haven er et kapitel for sig; det kuperede terræn fremmer den gode udsigt og danner en spændende baggrund for den velanlagte have, som er indrettet med flere hyggekroge: Det perfekte sted at nyde de lange sommerdage i.Vorup er kendt for sin skønne natur med græssede enge og åbne vandflader ved Gudenåen. Med kun tre kilometer ind til Randers midtby er der nem adgang til et bredt udvalg af indkøbsmuligheder og nye smagsoplevelser på diverse caféer og restauranter. Daginstitutioner, Søndermarksskolen og Voruphuset, der byder på et væld af fritidsaktiviteter, er blot få hundrede meter fra det veletablerede område, hvor stadigt flere børnefamilier får adresse….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Svendborgvej 39 , 8940 Randers SV2.695.000 kr.7.073 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.600 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 309 ㎡Grund: 1359 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1964