Beskrivelse
KÆMPE ALTAN OG FANTASTISK PLACERING
Øverst i en ejendom beliggende helt centralt på Frederiksberg udbydes denne veldisponerede lejlighed med en stor sydvendt altan.Bemærk også air conditioner i stuen, så der er en behagelig temperatur, året rundt.Så snart I træder ind ad hoveddøren, vil I kunne bemærke lige netop hvor veltænkt denne lejlighed er. De gode elementer og løsninger er talrige, og den er selvsagt lige til at flytte ind i og tage i brug fra dag ét: Her er der tale om et strømlinet køkken fra 2014 samt et badeværelse, der også er nyere renoveret og endda med elvarme i spejlet, så det ikke dugger under badet. I forlængelse heraf kommer et regulært værelse, med god skabsplads, samt en rummelig og indbydende stue med plads til både spisebord og sofaarrangement uden at I skal gå på kompromis med hverken æstetikken eller kvadratmeterne. Det er også her, I finder udgangen til den skønne sydvendte altan, hvis solrige disponering må siges at blive prikken over iet for dette helstøbte hjem.I placerer jer helt oppe øverst i en ejendom fra 1974. Hertil kommer et gårdmiljø med mulighed for parkering, og da ejendommen har elevator, bliver lejligheden let tilgængelig for både den yngre og ældre køber.Ejendommen er beliggende i en rolig og privat boliglomme tæt på den pulserende H.C. Ørstedsvej og Gammel Kongevej; det giver jer en perfekt og ikke mindste speciel placering, som ikke mange får lov til at nyde godt af. Lige rundt om hjørnet venter både hyggelige caféer, anmelderroste restauranter og hippe barer, hvortil de nærliggende metrostationer og busstoppesteder forbinder jer til det resterende Frederiksberg….