Beskrivelse
HJØRNELEJLIGHED I STÆVNEN MED UFORSTYRRET UDSIGT TIL KALVEBOD FÆLLED
Her får I en lækker lejlighed med et suverænt lysindfald og en fantastisk udsigt. Ind til hjemmets primære opholdsrum, hvor I straks bliver mødt af en eminent og uforstyrret udsigt til Kalvebod Fælled – så langt øjet rækker! For enden af rummet er det næsten et panoramavindue, der pryder jeres sydvendte væg, som sikrer – ikke bare udsigten – men også et fænomenalt lysindfald det meste af dagen.Selve rummet byder på en moderne planløsning med køkken-alrum og stue i ét. Køkkenet viser sig med elementer i rene hvide linjer, køkkenø og alt i hårde hvidevarer. Når I står ved køkkenøen, vil I kunne underholde gæster ved middagsbordet, mens I nyder udsigten, og går madosen lidt for højt, kan I fra køkkenet åbne ud til en af hjemmets to altaner. Stuen giver jer de bedste forudsætninger for at indrette med både et afslappende sofaarrangement og en spiseafdeling. Lejligheden rummer tre værelser, hvor I kan indrette jer med soveværelser til jer og børnene eller et hjemmekontor, hvis det er noget, I har brug for. Værelserne placerer sig langs en fordelingsgang med gode opbevaringsmuligheder. Afslutnignsvis får I et misundelsesværdigt badeværelse i stilrent design med både badekar, separat bruseniche og vaskesøjle.Jeres lejlighed befinder sig i en af Ørestads regelbøjende arkitektoniske bygninger “Stævnen”, som ligger lige ud til Kalvebod Fælled og nabo til 8TALLET. I får et hyggeligt gårdmiljø med muligheder for at slappe af med venner og familie, eller I kan sætte jer ned ved vandet foran bygningen. Og som kronen på værket for denne ejendom og specielt jeres lejlighed er de tre store og pragtfulde altaner; den ene stik mod syd og de to andre stik mod vest. De giver jer de bedste forudsætninger for at nyde solen hele dagen, og I kan skabe tre gode uderum; det ene til afslapning i sommersolen og de andre kan indrettes til aftensmad i aftensolen.Midt i Ørestad er, her er det slående arkitektur og regelbøjende design i skarp kontrast til naturens runde former, der sætter sit præg. I får det bedste fra begge verdener med Fælledens endeløse fredede arealer, der ligger klar til dagligdagens spontane gåture, og den moderne indretning med bekvemmelighed for øje, som Ørestad er rejst med, står klar til at hjælpe jer med alle hverdagens fornødenheder. Hvad end det er indkøb, pasningstilbud, skole eller idræt, så finder I det i lokalområdet. Og I har bare syv minutter til Indre By og seks minutter til lufthavnen.Velkommen til!…