Beskrivelse
Charmerende bondehus i landlige omgivelser
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/7 – klik på billede –
Beliggende i det oprindelige Uggeløse som er en del af Lynge i Allerød kommune. Placeret naturskønt med nemt til både Allerød, Farum og Hillerød. Huset er godt gemt ad lille stikvej. Her er den fineste natur, med utallige gode vandrestier igennem Uggeløse Skov og forbi flere smukke søer, såsom Bastrup sø og Buresø. Her er total fred og ro samtidig med, at du kun er 3o kilometer fra Københavns centrum.
Et charmerende bondehus, som tager sig ud, som det skal, med sprossede vinduer, flot hvidkalket facade og en dejlig økologisk dyrket have, fuld af historiske roser og en flot udsigt til den omkringliggende natur.
Byen byder på en af Danmarks bedste folkeskoler, sikre skolestier, svømmehal, institutioner, bibliotek og en hyggelig bymidte med gode indkøbsmuligheder.
Huset rummer entré med adgang til dejligt landkøkken fra “Dansk Køkkenhåndværk” som passer perfekt til husets atmosfære. Stort badeværelse med bruseniche – veludnyttet under trappen til 1. sal.
Desuden er der stor vinkelstue med brændeovn og udgang til en hyggelig sydvestvendt terrasse. Fra stuen er der ligeledes adgang til en meget hyggelig spisestue (da stuen er pæn stor, kan spisestuen evt. bruges som værelse). På husets 1. sal er der stort repos/kontor med loft til kip og udsigt til markerne samt et hyggeligt soveværelse, ligeledes med loft til kip.
Huset har også en lille “kartoffelkælder” med god plads til vin og opbevaring samt plads til naturgasfyret. Gasfyret er fra december 2015.
Fra husets 2 terrasser kan man nyde det mangfoldige fugleliv, se rådyrene komme helt tæt på haven, nyde solen gå ned bag skoven og fodre pindsvinene, der kommer ved mørkets frembrud.
Det her er virkelig et sted, der skal opleves – både huset og omgivelserne indbyder til ro og hygge med familie og venner samt et skønt tiltrængt afbræk i den travle hverdag…