Beskrivelse
Skøn landejendom med 11,8 HA jordtillæggende samt ca. 850m å!
På Klaks Møllevej får du naturen og de rolige omgivelser på nærmeste hånd. Af det samlede jordtillæggende udgør ca. 5,1 HA. landbrugsjord, som nuværende ejer bortforpagter et år ad gangen. Derudover forefindes gode arealer til afgræsning, jagt eller lign, hvor det skal bemærkes, at grundens vestlige skellinje består af ca. 850m af Gesager Å – rigtig gode muligheder for lystfiskeren!! Så snart du træder ud på ”bagsiden”, falder skulderne sammen, mens man nyder det skønne kig over åen og langt ud i horisonten via det bakkede landskab. Et syn som svært kan beskrives, men SKAL opleves!
Uanset om du ønsker dyrehold, drive hobbylandbrug, er jagt- og fiskeinteresseret, så har denne ejendom alle mulighederne. Beliggenheden er helt ideel for pendleren, uanset om man skal nord, syd, øst eller vest – Horsens og Hedensted nås på ca. 20 min., Vejle og Billund på 30 min. samt Aarhus på ca. 45 min. Ydermere er du beliggende i kort afstand til Korning by, som bl.a. byder på skole fra 0. – 4. klasse, daginstitutioner, Korning Kro, idrætsmuligheder og et mangfoldigt foreningsliv.
Ejendommen har tidligere været en kvæggård, hvor ca. 600 kvm. stadig er indrettet som bindingsstald. Heraf er 380 af kvm. lavet på stålspær således, at anvendelsesmulighederne kan ændres forholdsvis simpelt. Desuden forefindes det gamle malkerum samt et godt maskinhus på 329 kvm. med en benhøjde på 3,3m og kiphøjde på 5,8m. Afslutningsvis mindre disponible rum som garage, udhus og redskabsrum.
Ejer har i 1977 fået opført et nyt stuehus i ét plan, som siden opførslen har fået skiftet de fleste vinduer og døre i 2011, skiftet nogle af gulvene samt fået installeret luft-/vand varmepumpe i 2021. Indretningen byder på følgende: entré/fordelingsgang til i alt 3 værelser samt ekstra toilet, stor opholdsstue med udgang til udestue og i åben forbindelse med spisestue. Køkken med mulighed for spiseplads, baggang til spisekammer og adgang til soveværelse samt badeværelse med separat bruseniche og gulvvarme.
En ejendom som byder på mange muligheder med en velbeliggende, stor og idyllisk grund!…