Beskrivelse
UDSIGT & ARKITEKTUR
Der er tænkt over hver en detalje i villaen fra 2022, hvor udsigten var i fokus, da arkitekten fandt blyant og papir frem. Gennem markante vinduer kan I betragte lystbådehavnen, Lillebæltsbroen, Strib Fyr og Lillebælt, som I bor i anden række til. Det bør bemærkes, at I får ualmindeligt meget udsigt, og kan nyde morgensolen stige op over horisonten, mens I nyder morgenkaffen på den hyggelige terrasse. Alle 232 kvm. boligareal er skræddersyet til børnefamilien med forældresuite samt et åbent opholdsmiljø, og den integrerede garage på hele 67 kvm. ekstra med gulvvarme og stik til elbilsladeren er etableret med dobbelt elport og vinduer. Udefra lover den delvist træbeklædte villa et moderne hjem, og løftet holdes indendørs, hvor der er der er gulvvarme i hele boligen. Svane-køkkenet er opstillet med ekstra højskabe, mens Miele-hårde hvidevarer, herunder en indbygget kaffemaskine, hjælper jer med at forkæle smagsløgene. Bordpladerne er Belvedere Quartzite, som har en fantastisk årestruktur, der minder om marmoreringen i marmor. Lyset strømmer ind gennem alle vinduer, og udsigten til vandet og broen er prioriteret fra køkkenøen, der står ud mod alrummet. Terrassedøren inviterer jer ud på den delvist overdækkede tagterrasse, hvor de lune aftener fuldendes i private rammer med Lillebælt og Strib som kulisse. Forældreafdelingen består af et indbydende soveværelse med walk-in-closet og adgang til et utroligt lækkert badeværelse via et gangareal. Badeværelset vidner om boligens detaljegrad med 60×60 Wells Ash-fliser, et stort, rundt spejl med backlight, de sorte hansgrohe-armaturer i dobbeltbruseren, mens I fra spaen kan kigge på stjernen via ovenlyset. Nedenunder venter tre børneværelser, der bindes sammen af et multirum, og afdelingen har også badeværelse, bryggers og adgang til garagen.Med adresse i Sanddal har I sikret jer et nærområde, der kan det hele. Turen til den børnevenlige strand kan tælles i skridt, og skolebørnene sender I afsted på cyklen. Med 850 meter til nærmeste dagligvarebutik, bliver det let at hente fredagsslik. I bor lidt over tre kilometer fra banegården og gågaden med spisesteder og nichebutikker.Haven fuldender jeres boligidyl, og den står helt skarpt med grønne præg, solkroge og plads til legende børn. Der er også gjort klar til solceller….