Beskrivelse
Der er vitterligt kun 100 meter ned til vandet her fra Krügersvej 41 i Sanddal. Vejen fortsætter som en gangsti direkte ned på stranden, og i modsatte retning fører den direkte hen til byens butikstorv. Det er altså en beliggenhed af høj kaliber, vi her har med at gøre, og vi kan godt garantere at huset “passer til”. I bliver nemlig ejere af en betagende, arkitekttegnet ejendom af høj kvalitet og lækre materialer hele vejen igennem. Huset er fuldmuret, har genvækst-anlæg og gulvvarme overalt. Der er loft til kip i det meste af huset, og interiør i køkken og badeværelser fra Svane. Også haven er arkitekttegnet og er anlagt efter at være nem at holde og at være indbydende året igennem. Indvendigt er boligen en fornøjelse fra ende til anden. Det er et udpræget lyst hus, og der er grøn udsigt fra næsten alle rum. Med fire soveværelser og to badeværelser er her gode rammer til en børnefamilie.Køkken-alrummet er kronen på værket. Køkkenet er særdeles lækkert med hvide, strømlinede elementer, Corian-bordplade, hovedsageligt Siemens hvidevarer samt to integrerede vinkøleskabe. Alrum og stue er i åbent rumforløb og har akustikloft. Det er fantastisk lyst og behageligt rum med to udgange til udemiljøet.Og hvilket udemiljø! Der er terrasse langs hele husfacaden mod vest og sydvest og øst. Både her og i haven kan I være helt ugeneret. Huset har også en dobbeltgarage med to hejseporte og direkte adgang til huset via bryggerset.Alt i alt en ejendom med moderne og komfortable rammer, et skønt udemiljø samt en super beliggenhed tæt ved vand og strand samt alle dagligdagens fornødenheder. Bestil en fremvisning i dag!…