Beskrivelse
Fuldmuret og flot renoveret villa i et børnevenligt kvarter
Åbent hus med tilmeldingskrav 17/6 – klik på billede –
I den nordlige del af Vamdrup udbydes denne solide, velindrettede og fuldmurede villa. Den er flot renoveret og byder på mange værelser. Her er soveværelse, tre børneværelser og et ekstra værelse ved bryggerset, der er kan bruges som kontor eller andre lignende formål. I får badeværelse og gæstetoilet, der begge er renoveret i 2019. I den øvrige del af dette meget veldisponerede hus er der indrettet køkkenalrum med køkkeninteriør fra Multiform i 2021 og et lækkert epoxy-gulv, ligesom her er Gaggenau-komfur og et skønt viktualierum. I bliver også glade for Troldtekt-lofterne, der er garant for behagelig akustik. Taget blev malet i 2019, og i 2020 blev murværket behandlet med indfarvet puds.
Fra køkkenalrummet er der forbindelse til en charmerende udestue med lysindfald fra tre sider. Derfra kommer man ud til en solrig og sydvestvendt terrasse og en dejlig have med en nyanlagt plæne fra 2021, ligesom fliserne er omhyggeligt behandlet, så det hele står smukt og indbydende. I indkørslen er der plads til to biler, og fra carporten er der tørskoet indgang til entréen.
Kvarteret er særdeles børnevenligt, da I bor på en stille vej uden nogen videre trafik. I er tæt på det rekreative naturområde Frederikkelund, hvor der er naturlegeplads og bålplads, ligesom Bønstrup Sø ligger her med fugletårn og mose på den anden side. I den modsatte retning har I alle byens faciliteter i cykleafstand. Der er således blot en kilometer til stationen og også kort vej til skole, sport og indkøb….