Ålevænget 34, 4760 Vordingborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Når spændende arkitektur og enkelthed forenes

Ved afkørsel 41 får man et bredt udsyn over den Sydsjællandske natur. Farøbroen og Storstrømmen, skoven og markerne. På vej ned mod Nyråd ligger det lukkede kvarter omkring Ålevænget, som er en nyere, flot og kuperet udstykning. Vejen snor sig og følger konturerne i landskabet, og husene ligger i skøn forskellighed – der er en mindre sø og børnene har masser af frirum.Du kommer til at bo midt i en sydsjællandsk naturperle, kranset af spændende og varierede skove helt ned til Storstrømmen, og ikke mindst naboskab til Kulsbjerge, med en spektakulær udsigt 107 meter over havet. En mountainbikers paradis. I Vordingborg by ligger stationen med timedrift til og fra København. Bussen med hyppig drift imellem Stege og Vordingborg har stoppested lige ud for udstykningen, og adskillige andre steder i Nyråd. Nyråd ligger med sit landsbyagtige præg små 3 kilometer fra Vordingborg, men byder på det meste af, hvad man har brug for i hverdagen. Der er en bager, DagliBrugs med de nødvendige dagligvarer En godt beliggende skole med klassetrin op til 6. klasse, sportshal, boldbaner, børnehaver og vuggestuer. Ikke mindst den skønne natur med vandet, i form af Storstrømmen indenfor kun 15 minutters gåtur. Hulemosesøen i nærheden af Ålevænget, er med sin forekomst af gedder, karper etc. et pragtfuldt sted.Vejen kurver sig rundt i det lukkede og kuperede område omkring Ålevænget. Det nyere børnerige kvarter er fuldt udbygget med meget forskelligartede ejendomme – der er store, velplejede fællesarealer – bl.a. med egen lille sø – og en god stemning. Området passes af en meget velfungerende grundejerforening.Ejendommen fremstår som en moderne funkisvilla med skarpe, rene linjer og en meget funktionalistisk indretning med træhusets gode indeklima. Facaderne er sortmalet lærketræ med tydelige åretegninger – taget er tagpap, og carporten, det helårsisolerede værksted og redskabsskuret i haven er bygget, så de matcher.Indkørslen er flisebelagt, og mellem carport og værksted er der formet en hyggelig gårdhave, hvor vinrankerne tilfører et sydlandsk præg. Haven er lukket og ugenert med en god kombination af plæne og beplantning bl.a. inspireret af nordisk skov med nogle af vejens ældste og højeste træer – birk, fyr og gran. Der er tænkt over minimum af pasning – „vild med vilje‟ – og der er skabt spændende „rum‟ – bl.a. lavet bålplads. Nemt, bekvemt og hyggeligt. En flot, elegant integreret rampe fører til den overdækkede veranda, som udgør husets indgangsparti. For sælger er verandaen samtidig den perfekte ramme for brug af grillen året rundt, da man kan stå i ly i al slags vejr. Fra den ene indgangsdør kommer man ind i bryggerset, som er praktisk indrettet med skabe, vask, bordplads og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Her er også placeret naturgasfyret (der er indgået aftale om fjernvarme), som sørger for gulvvarme tilhele huset samt et BWT AQA Basic blødgøringsanlæg, som giver kalkfrit brugsvand. Allerede her i bryggerset, fornemmer man, at huset har en særlig ro og balance. Dette understreges, når man fortsætter ind i den ene brede gang (med næsten 3,5 meter til loftet). Til venstre er der to indgange til et ca. 40 m2 stort lyst lokale (tidligere to værelser, som er lagt sammen), som sælger pt. bruger til erhverv, men som nemt vil kunne reetableres til 2-3 værelser efter behov. På højre side af gangen ligger det ene store badeværelse, så har man børn – evt. teenagere – vil de kunne have deres egen afdeling af huset. Til højre ligger også multirummet – husets eneste rum uden gulvvarme. Dette gør det til et oplagt sted til vinopbevaring, men der er også meget skabsplads, og sælger har indrettet dette til hjemmekontor med det fine lysindfald fra ovenlysvinduet. For enden af gangen fører et stort glasparti ind i husets øvrige afdelinger. Med et tryk på remoten kan man vælge om glasset skal være klart gennemsigtigt, eller matteret – en smart detalje. Den anden indgangsdør fører ind i entreen, hvor der er garderobeplads, „usynlig‟ adgang til krybekælderen og videre i endnu en bred højloftet gang. Til venstre er også herfra adgang til multirummet, og til højre ligger „forældreafdelingen‟ med et stort soveværelse, påklædningsværelse med masser af skabsplads og et meget stort badeværelse. Her er brusehjørne, men også installationer klar, hvis man ønsker at opstille et badekar eller et spa. Begge husets badeværelser er frisket op i 2018 med nye blandingsbatterier og Ifö Spira Art toiletter, som er kantfri med ekstra hård glasur, og derfor er meget rengøringsvenlige. Badeværelset i „forældreafdelingen‟ har yderligere fået ny bruseafskærmning og ny håndvask med tilhørende stort skuffemøbel. Begge gange munder ud i det store vestvendte køkken-alrum og stue, som ligger i praktisk og hyggelig samhørighed. Køkkenet vender „ryggen‟ med bla. stor induktionskogeplade mod multirummet og den anden side med en stor, lys egetræsbordplade med nedfældet, rummelig silgranitvask mod selve stuen. Køkkenet byder på masser af arbejdsplads og store, praktiske skuffer med soft-luk. Herfra er der udgang til den sydvendte terrasse. Køkken / alrum og stue er præget af højt til loftet og masser af lys fra de store vinduer, som næsten ophæver grænsen mellem ude og inde. Fra stuen er der mod nord en skøn udsigt over de lavere liggende dele af Ålevænget og den bagvedliggende lille skov og kuperede marker, hvor kreaturerne græsser om sommeren. På badeværelserne, i bryggerset og køkkenet ligger lyse klinker, og resten af huset har lyst egeparketgulv, som med de store, højloftede rum og den enkle indretning er med til at skabe en dejlig stemning af at være i sommerhus – bare hele året. Huset, værksted og carport er malet i 2019/20 og der er vedligeholdelsesfrie alu-vinduer og dørkarme i ejendommen. Dette er virkelig en bolig, man skal unde sig selv at opleve, hvis man søger noget unikt i meget rene linjer….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ålevænget 34 , 4760 Vordingborg2.750.000 kr.13.161 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.975 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 200 ㎡Grund: 1250 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2005